C.F. Tietgen skabte det Danmark vi lever i

Portræt af Carl Frederik Tietgen
C.F. Tietgen. Mennesket lever ikke af rationale alene. Foto: Public Domain via Creative Commons

Hvem er den første historiske dansker du tænker på når jeg skriver Odense? Mit gæt er H.C. Andersen. Han er verdensberømt og har haft en gedigen indflydelse på byens turisme og indbyggernes selvbillede. Han har haft en væsentlig indflydelse på Danmarks genkendelse i verden, vores turisme og vores nationale selvbillede.

Uden mulig sammenligning beskrev han på sine 70 år de menneskelige grundtræk, så det gav genlyd over hele verden. Han digtede sine versioner af de fundamentale myter, som har fulgt mennesket siden den tidligste tid. Han forløste vores inderste i fælles selvforståelse, som så mange mytefortællere og fortolkere havde gjort og gjorde efter ham. Han så os og forløste os, som digtere har gjort i al evighed, og derfor elsker vi ham.

Men han var også et irrationelt menneske, der ikke var hverken nem eller nødvendigvis behagelig at være sammen med. Han var selvoptaget og selvcentreret. Svagelig og angst. I udtalt tvivl og samtidig insisterende på at lykkes.

Når jeg til daglig går gennem Odense, som tilflytteren med det distancerede blik, ser jeg rester af H.C. Andersen alle vegne. Hans fødehus, stenen hans mor vaskede tøj på ved åen, hans statue ved SAS-hotellet, der er opkaldt efter ham. Hans museum. Hans hus, hvor en amerikansk komiker en gang havde for skade at udnytte en photo-op i Andersens seng, som så ikke er Andersens seng. Hans papirklip, der er indkøbt for millionbeløb og gengivet og massekopieret over hele byen. Svaner, tinsoldater og flyvende kufferter i springvand. Andersen er overalt i Odense.

En dag lagde jeg mærke til en lille plakette, der er smidt op på siden af Magasins bygning. Inde i et hjørne og højt oppe, hvor man stort set ikke ser det. Plaketten fejrer finansmanden C.F. Tietgens fødested i Odense by.

C.F. Tietgen var også foretagsom. En sand industrialist og handelsmand med sans for at tjene penge og udnytte de mulighed, han primært skaffede sig selv, på trods af sit jævne udgangspunkt som snedkersøn. Tietgen er mindst lige så universel som Andersen og hans arbejde bliver også brugt og genkendt i vores dagligdag.

Tietgen var en af hovedarkitekterne bag private banker i Danmark. Han var væsentlig i etableringen af et udvidet dansk telegrafnet. Han lagde søkabler, der sikrede kommunikationen mellem Danmark og udlandet. Han havde stor indflydelse på at professionalisere jernbanedriften i landet. Han er den væsentligste årsag til at Esbjerg, der dengang havde godt 1500 indbyggere, i dag er landets fjerdestørste by med over 82.000 indbyggere. Primært med etableringen af en storhavn, der kunne sørge for import og eksport.

Tietgen er overalt omkring os. Uden ham ville der ikke være TDC, Tuborg, De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker eller en færdigbygget Marmorkirke i København, for den sags skyld.

Men Tietgen er ikke overalt i Odense og vores bevidsthed. Han har for nyligt fået opkaldt et industriområde, der ligger ude ved motorvejen efter sig. Derudover bærer den lokale handelsskole hans navn og så har han sin plakette i skammekrogen ved Magasin. Han er heller ikke den der bliver brugt til at trække turisme til byen eller landet, selvom han skabte den første elektroniske kontakt mellem udlandet og Danmark. Hvorfor er denne rationelle figur ikke lige så stor i vores danske selvbillede, som Andersen?

Fordi mennesket ikke lever af rationale alene. Faktisk tværtimod. Ville vi nærmest føle at vi var i live, hvis vi blev tvunget på en skrap kur af logik og statistik. Næppe. Vi elsker det store metaforiske drama, der udspiller sig på et højere niveau end det basale. Vores hjerner bader i billeder og overførte lektier om livet. Vi kaster os uden dødsforagt i det frådende hav af værdiladede tillægsord og har en stærk forventning om en historie med meget mere bang-for-your-buck end en start, en midte og en slutning. Vi slubrer helten og antiheltens evige slag i os og dyrker fortællingen om lyset, der møder mørket. I os selv, i verden og i fantasien.

Så til helvede med telegraflinier og samhandel, det er bare døde bærebølger for fantastiske historier om folkeslag og deres evige møde. For kommunikationen mellem to elskende adskilt af geografi. Vi vil hellere høre om svaneungen, der overvinder sin egen og dermed de andres modstand, end den kyniske kalkule på hvorfor vi skal eksportere mere end vi importerer. Vi vil hellere røre vores hjerter end motionere vores hjerner.

Det er naturligt. I vores tanker kan vi alt og kan blive enhver vi ønsker. Men desværre betyder det vi ind i mellem glemmer historien om dem der faktisk udlevede den drøm.

Patrick Bay Damsted

Patrick Bay Damsted

Nysgerrigt undersøger og beskriver Patrick vores menneskelige erfaringer og indsigter - og de blinde vinkler, som påvirker vores hverdag og livskvalitet.