Det vitale hit

Det kræver hårdt arbejde og en vedholdende indsats, at slå en bule i det digitale univers. For slet ikke at tale om det fysiske og levende univers, som vi reelt lever i. At skabe et indtryk og sætte et aftryk er et knokkel og ensomt arbejde over lang tid.*

Uheldigvis kan man bare være heldig. En lavkvalitetsvideo af en pludselig indskydelse kan vinde over de største budgetter. Et barn, der er bedøvet efter tandlægen, eller en hund der kan gø en opera, vinder over selv de største tanker.

Det sker ikke ret ofte, men det er langt mere opsigtsvækkende og derfor er der opstået en Lotto-kultur rundt om det digitale og vi kommer ikke videre, før vi gør op med den. Vi skal holde op med at tro at bare det spreder sig, så er det godt. Det er det ikke. Der er en grund til vi kalder det viralt, det spreder sig som en sygdom. Så hurtigt og skånselsløst, at det dræber sin vært.

Vores mål bliver en bevidstløs jagt på spredning, uden vi bruger meget tid på at tænke over, hvad det er vi spreder. Bare det kan sprede sig ned gennem opmærksomheden er det godt. Som en tilbudsavis med porno på forsiden.

Der er intet billigere til salg end falske Youtube-visninger, Facebook-likes eller Twitter-følgere. Det er muligt det er kinesiske robotter der leverer varen, men det er sådan set ligegyldigt, for det er nok til at opfylde en afrapportering til en kunde eller som checksum på et excelark.

Problemet er at det bare er et hævet bundniveau. Der sker stadig intet. Der bliver ikke solgt nogle varer, ændret nogens adfærd eller sat kryds andre steder, før nok af de rette og rigtige mennesker bliver ramt. Eller rettere, føler sig ramt.

Derfor ender vi i et problematisk dilemma. Hvor vi importerer de grimme sider fra gamle massemedier ind i den digitale verden. Uden at stille spørgsmål ved om de er gode for systemet eller ej.

Der er ingen der kan påvise, at stor eksponering alene giver store resultater. Der findes endda en del, der påstår det modsatte.

Målet er ofte at det vi producerer og udgiver skal sprede sig eksplosivt. Men er det et sundhedstegn? Vi tager retorikken fra spredningen af sygdom og overfører den til vores markedsføring. Måske burde vi inspireres andre steder.

Det vi ved virker i en ikke-fysisk verden virtuelt befolket af mennesker, er præcist det der virker i en fysisk verden befolket af mennesker. Nærhed, nærvær og menneskelighed. Nærhed, som det at være, der hvor folk er. Ja, der er en god grund til at være på de samme sociale medier som kunderne. Nærvær, som evnen til at sætte sig ind i de mennesker, man gerne vil tale med og deres sociale kontekst. Og menneskelighed, evnen til at give et ordentligt svar på et ordentligt spørgsmål.

I min verden bliver den naive jagt på den virale succes mere og mere ubegavet og forjaget. Det er en distancerende, enerverende og maskinel klump, der sidder bag i biografen og råber BØH! Den lyser sig selv i ansigtet og kaster med popcorn, mens vi andre forsøger at se en kærlighedsfilm. Det handler ikke om kvaliteten af kontakt, så længe der bare er en grad af opmærksomhed. Kærlige blikke eller løftede øjenbryn er lige meget værd i en dum udgave af opmærksomhedsøkonomien. Det er pissetræls. Kort sagt. Og det ER dumt. For det er Lotto-økonomi, der er baseret på “Hvis nu jeg vandt”, fremfor “Hvis nu jeg tjente”.

Derfor tror jeg, at viralt er dødt. Vitalt slog det ihjel. Når noget er vitalt er det levedygtigt, det kan vokse og gro i sit eget tempo. Det har modstandskraft og det passer til sin egen tid. Det kan ikke forceres, men det vokser ofte hurtigere end man tror. Det får sit helt eget liv. Ikke et der tilkøbes fra robotter i Kina. Men et liv hvor der er rigtige mennesker, der holder af det og holder ved det.

Der ligger den helt store styrke. Når vi producerer noget vitalt på nettet, så vokser det uden at slå sin vært ihjel. Det har en naturlig forankring og det bærer sin kultur i sig og med sig. Mens det rejser og møder andre og bliver del af deres kultur og liv. Det er vitalt og det lyder meget mere sundt end viralt.

*Faktisk så længe at denne tekst er 10 år gammel da jeg genudgiver den i dag og jeg arbejder stadig på det.

**Dette er en tekst, der er skrevet for år tilbage. Jeg kan være blevet klogere, det samme gælder resten af verden.