Et distanceret fjernsyn

Prøvebillede fra tv optaget i 2002

Da jeg begyndte at arbejde med tv i 1992 var det en stående joke, at der altid var seere. Og særligt om natten. Selv når vi sendte prøvebillede havde vi en fin og stabil base af seere, der enten sov eller var døde foran deres tændte tv.

For nylig havde jeg en meget kort udveksling med en person, der er meget højt placeret indenfor dansk tv. Jeg præsenterede vedkommende for de pointer, som jeg har præsenteret i de forgangne to skriv og fik svaret: "Ja. Vi er opmærksomme på det, hovedproblemet er streaming, der tager specielt de unge seere fra os og vi glæder os til vi får de nye målemetoder ved nytår, så får vi endeligt det rigtige billede".

Der er så meget galt i den sætning, at den lige så godt kunne være sendt fra Titanics radiorum umiddelbart før forliset. Jeg har nok en smule mere følelsen af at stå på en iskold tv-platform end de danske tv-ledelser. Der mangler op til 300.000 seere pr. uge sammenlignet med sidste år. Det er ikke nok, at være opmærksomme - der skal sgu gøres noget nu.

Kommercielt tv er dybest set et spørgsmål om benhård lagerstyring og public service er rodfæstet i at være en konstant succes, som ingen politiker tør røre. Derfor burde blodsmagen være tydelig og stærk i de danske tv-ledelser. Også fordi den - efterhånden - mytiske nye måling, der kommer til nytår ikke kommer til at vise andet, end det vi allerede ved fra de kolde hårde tal, at det der tabes på gyngerne bliver smidt væk på karrusellerne.

Det er ikke som du tror...

Det ER svært. Man kan ikke sammenligne tv-tal og digitale brugertal direkte. Men man kan se, at det ikke er i nærheden af de tab, som dansk tv har på sendefladen, der bliver hentet on demand. Hvis det bliver en retvisende måling, så vil den vise, at nyhedsudsendelser også on demand har det svært. Faktisk sværere end på lineære platforme.

Det vil også vise, at vi simpelthen ikke er dygtige nok til at anerkende de virkelig forskelle mellem før og nu. Det var distributionen, der begyndte processen - men det er ikke den der driver den længere.

Det er heller ikke pengene. Det er muligt, at vi overtaler os selv til at det er en økonomisk beslutning, der gør at vi går en tv-pakke ned eller skærer pakken helt væk - men typisk vil vi erstatte tv-pakken med andre skærmtjenester, der koster penge - og ofte de samme penge, men har et udbud, der passer til vores ønsker og forventninger.

De drivende faktorer er brugernes forventning til de det forbruger. Og der er selve afleveringen nærmest mekaniseret og ikke et fokuspunkt. Det er bare en præmis. De vigtigste punkter er fortællingen og måden vi fortæller på.

Det er kompliceret

Det er muligt, at man kan fnyse af Snapchat indefra sit elfenbenstårn og ikke forstå eller bruge tjenesten før ens teenagedatter rejser til udlandet og man derfor er tvunget til at holde kontakt via Snapchat med en let distanceret holdning. Men sandheden er, at den måde at kommunikere og fortælle historien om sig selv, er hverdag for langt flere unge, end tvs forældede fortællinger.

Det er også klassisk, at tv tror man kan løse sine problemer på den måde, man altid har løst dem. Med det næste magiske format. Derfor falder alle øjne også på norske Skam, der har taget de unge med storm - eller har det? Første sæson af Skam havde i snit 242.000 seere. Hvoraf de 204.000 så det på nettet og resten så det på tv. Til sammenligning har Eiqu Miller 768.000 visninger af sin mest sete Youtubevideo, som forøvrigt hedder: "HJEMMELAVEDE CHILI CHEESE TOPS! McDonald's Style". Det er en skam, at vi tror vi kan fixe tvs problemer med en tv-fortælling, der bliver migreret til nettet.

The end?

I januar 2018 falder den sidste store lineære bastion, når man indfører det såkaldte "frie tv-valg". Der er saftsusme nogle business modeller, der skal justeres, fra Yousee til Glentevejens Antennelaug er der jobs på spil. En masse.

Men allermest presserende er det akutte fald i mennesker, der tænder for et tv. Uden at påstå jeg er mediehistoriker, så er der den samme bagvedliggende læring, som der skete i den såkaldte BT Konflikt, der stoppede udgivelsen i 141 dage i 1977, nemlig at når mandagsavisen ikke udkommer, sælger man ikke dobbelt så mange aviser om tirsdagen. Og det er præcis problemet med tv i Danmark.

Et program, der ikke har mange seere koster det samme at producere og distribuere, som et program med mange seere. Og en reklameblok, hvor der er solgt mange kontakter har kun en chance. Hvis den ikke rammer det solgte, skal der efterleveres eller tilbagebetales. Og det er ikke nemt i et univers hvor alle reklameblokkene lider fordi seningen falder.

Fortællingen er central for mennesket

For at opsummere - jeg tror det er et potentielt blodbad vi kigger ind i. Det er klart at distributionsmodellen er under pres - men det er forretningsmodellen og ikke mindst brugerbasen også. Men vigtigst, så er den måde, som de forskellige danske tv-huse er opbygget på forkerte. De er bygget til broadcast - og så forsøgt tilrettet en ny tid med digitale knopskydninger. Ligesom aviserne er de siddende ænder i hvalstørrelse, der slet ikke kan flytte sig hurtigt nok - eller forstår hvor de skal hen.

Hvis det ikke snart lykkedes public service at vise politikerne, at et medie ikke længere er defineret af en distributionsplatform eller en sammensætning af platforme (aka mediehus), men at et medie er en garanti for en bestemt oplevelse - ikke på tværs - men via alle platforme. Så er den gal for alvor.

Og hvis det ikke akut lykkes de kommercielle at stoppe med at lave distanceret fjernsyn på nettet og begynde at forstå og arbejde i de nye former er den sgu helt gal. De nye narrativer er vejen til de nye abonnenter, der godt gider betale for indhold. De gider bare ikke betale for lineært tv.

Men hvordan skulle det ske, når man nægter præmissen, nemlig at hele ens biks er bygget op omkring og perfektioneret mod at lave fjernsyn. En vare, der bliver mindre og mindre behov for. Og som ikke kan digitaliseres, fordi den ikke er essentiel. Det vigtigste er det som både tv, streaming og videotjenester faktisk leverer, nemlig fortællingen og det er den, der trænger til opdatering.

*Dette er en tekst, der er skrevet for år tilbage. Jeg kan være blevet klogere, det samme gælder resten af verden.

Patrick Damsted

Patrick Damsted

Nysgerrigt undersøger og beskriver Patrick vores menneskelige erfaringer og indsigter - og de blinde vinkler, som påvirker vores hverdag og livskvalitet.