Generativ AI

30. november 2022 fik verden en ganske særlig kunstig intelligens. Den hedder ChatGPT. Første del af navnet indikerer at den er bygget til at interagere med mennesker. Anden del - altså GPT - står for Generative Pre-trained Transformer.

Generative Pre-trained Transformer er en type maskinlæringsteknik, der bruges til at generere tekst eller tale baseret på en trænet model. Teknikken fungerer ved at bruge en stor mængde eksisterende tekst eller tale som input til en neural netværksmodel, som derefter lærer at generere ny tekst eller tale, der ligner det input, den har modtaget. Dette gør det muligt for modellen at forstå og generere tekst eller tale på en mere naturlig måde, da den allerede har lært at forstå og generere sprog baseret på eksisterende data.

Den tekst, der står herover, er skrevet af ChatGPT. Jeg har skrevet indledningen og skriver dette. Men teksten, der forklarer hvad GPT er, er skrevet af en GPT. Kan du se forskel? Den største forskel er nok, at ChatGPTs grammatik er væsentlig bedre end min. Men der er faktisk en vigtigere forskel.

ChatGPTs mål er at skrive en tekst, der ligner enhver anden tekst indenfor samme genre eller område. Min erfaring er, at det gør den godt. Men ChatGPTs mål er ikke, at skrive noget, der er rigtigt. Det skal primært se rigtigt ud.

Så hvor meget kan vi stole på det, der står i en tekst fra ChatGPT? Vi kan lade maskinen selv svare:

Det afhænger af konteksten og træningen af ChatGPT-modellen. Hvis modellen er trænet på korrekte og relevante data, og den anvendes i en kontekst, hvor den er forventet at give korrekte fakta, kan man forvente en høj grad af pålidelighed. Men hvis modellen ikke er trænet på korrekte data eller anvendes i en kontekst, hvor den ikke er forventet at give korrekte fakta, kan man ikke stole på faktaene i teksten. Det er vigtigt at undersøge kilderne og konteksten, inden man træffer beslutninger baseret på fakta fra ChatGPT eller andre tekstgenererende modeller.

Jeg har tjekket og det er rigtigt. Sagt lidt firkantet, så kan ChatGPT skrive røven ud af bukserne, men den kan også skrive som røven af fjerde division. ChatGPT producerer tekst, ikke nødvendigvis fakta. Altså kan den ikke bruges, som vi bruger opslagsværker, som f.eks. Google eller Wikipedia.

Formålet er, at reagere og agere i en interaktion med et menneske, på en måde hvor mennesket ikke savner et menneske i den anden ende. Men oplever et ligeværdigt match. Man kan sige, at ChatGPT overleverer.

Allerede 4. januar 2023 havde New Yorks afdeling for uddannelse blokeret tilgangen til ChatGPT på alle skolecomputere og netværk for at undgå "...negativ indflydelse på læringen og bekymring for sikkerheden og præcisionen i indholdet", sagde talsperson Jenna Lyle til mediet Chalkbeat, der dækker uddannelsesområdet i New York.

"Hvor værktøjet er i stand til at give hurtige og simple svar på spørgsmål, så hjælper det ikke til at opbygge kritisk tænkning og evner udi problemløsning. Begge er essentielle for både akademisk og livslang succes", sagde Jenna Lyle videre.

At det ikke er både kritisk tænkning, at udfordre fænomenet lektier og samtidig problemløsning, at sætte en generativ AI til at skrive dem, er jeg ikke nødvendigvis helt afklaret med, men jeg forstår hendes pointe.

Sikkert og til fælles glæde

OpenAI blev dannet af 6 initiativtagere og 3 virksomheder i 2015. Menneskene er ikke hvem som helst, men tæller berømte (og til dels kontroversielle) navne indenfor teknologisk udvikling og opstart, som f.eks. Peter Thiel, Elon Musk og direktøren Sam Altman. Tilsammen lovede de at investere USD 1 milliard. I 2019 blev tilført endnu en milliard da OpenAI splittede sig i en bevægelse og en virksomhed, hvor Microsoft trådte ind i ejerkredsen.

Grundidéen i OpenAI er at bygge kunstig intelligens, der er sikker og til glæde for alle mennesker. Sikkerheden sikres gennem en stopklods, hvor den del af OpenAI, der er non-profit, kan blokere enhver udrulning af teknologien, på trods af den kunne skabe profit i virksomhedsdelen, såfremt den ikke virker sikkert.

OpenAI har udviklet det, der idag er grundlaget for to af de mest kendte generative kunstige intelligenser, nemlig den visuelle hjerne Dall-E og tekstskaberen ChatGPT. Der er tons af spændende muligheder i denne fagre nye nutid.

Men OpenAI har også præsenteret et hardcore problem. På trods af målet netop er, at skabe noget sikkert, så er det sikkert, at der allerede nu er mennesker, der er ved at bruge tjenesten til ting, som ikke er til glæde for alle eller særlig sikre.

Det er f.eks. hurtigt blevet en sikker vinder på Youtube, at finde de videoer, der klarer sig bedst og bede ChatGPT om at skrive et manuskript til en video, der ligner og kopierer emnet. Herefter er det kun at finde en speaker og klipper på Fiverr eller Upwork, og få lavet en video til få penge og gennem meget lidt arbejde, der er stærkt inspireret af andres indsats og høster deres belønning.

Skriv et dansk videomanuskript om hvorfor det er forkert at kopiere andres videoer for egen vindings skyld

Videoens titel: "Hvorfor det er forkert at kopiere andres videoer"

Intro:

• Velkommen til denne video, hvor vi skal tale om det alvorlige problem med at kopiere andres videoer for egen vindings skyld.

Krop:

• At kopiere andres videoer er ikke kun ulovligt, men det er også et moralsk problem. Videoer er ofte skabt med en vis form for passion og dedikation, og at kopiere disse videoer er som at stjæle fra de personer, der har arbejdet hårdt på at skabe dem.
• Desværre ser vi dette problem ofte på sociale medier og video-delingstjenester. Folk uploader videoer, de har stjålet fra andre, og prøver derefter at tjene penge på dem ved at få views og annoncer.
• Det er vigtigt at huske på, at videoer er beskyttet af ophavsret. Det betyder, at kun den person, der har skabt videoen, har retten til at dele den, ændre den eller tjene penge på den. Hvis du stjæler en andens video, kan du få juridiske problemer, og det er ikke værd risikoen.
• Derudover kan det at kopiere andres videoer også skade din egen karriere. Folk vil miste tillid til dig, hvis de opdager, at du stjæler andres arbejde, og det kan føre til, at du mister fans og potentielle samarbejdspartnere.

Outro:

• I sidste ende er det vigtigt at huske på, at at kopiere andres videoer for egen vindings skyld er både ulovligt og moralsk forkert. Det er altid bedre at arbejde hårdt på at skabe dit eget unikke indhold, i stedet for at stjæle fra andre. Tak for at se videoen, og husk at dele den med dine venner, hvis du fandt den nyttig.

Uddyb gerne pointerne

1. At kopiere andres videoer er ikke kun ulovligt, men det er også et moralsk problem. Videoer er ofte skabt med en vis form for passion og dedikation, og at kopiere disse videoer er som at stjæle fra de personer, der har arbejdet hårdt på at skabe dem. At stjæle en andens video er ikke kun et brud på deres rettigheder, men det er også en form for respektløshed overfor deres arbejde og engagement i at skabe det.
2. Desværre ser vi dette problem ofte på sociale medier og video-delingstjenester. Folk uploader videoer, de har stjålet fra andre, og prøver derefter at tjene penge på dem ved at få views og annoncer. Dette kan føre til, at de originale skabere af videoen mistrives og mister deres rettigheder og kompensation for deres arbejde.
3. Videoer er beskyttet af ophavsret. Det betyder, at kun den person, der har skabt videoen, har retten til at dele den, ændre den eller tjene penge på den. At bryde disse regler kan føre til juridiske problemer, som kan føre til bøder og endda fængsel. Det er vigtigt at undersøge og overholde ophavsret inden man dele eller benytte andres videoer.
4. At kopiere andres videoer kan også skade ens egen karriere. Folk vil miste tillid til en, hvis de opdager, at man stjæler andres arbejde, og det kan føre til, at man mister fans og potentielle samarbejdspartnere. Det kan være svært at genopbygge ens omdømme efter at have fået et dårligt ry for at stjæle andres arbejde.
5. I sidste ende er det vigtigt at huske på, at at kopiere andres videoer for egen vindings skyld er både ulovligt og moralsk forkert. Det er altid bedre at arbejde hårdt på at skabe sit eget unikke indhold, i stedet for at stjæle fra andre. Det kan være tidskrævende at skabe ens eget indhold, men det er den eneste måde at sikre sig at man ikke begår fejl og skader ens eget omdømme.

Som du kan se ovenfor er ChatGPT både stilsikker og hurtig. Den kender sine genrer og lus på gangen. Den skriver pænt og i cirka samme tone. Bevares, der er "slåfejl" og man skal huske at skrive "et dansk manuskript" på trods af, at man skriver på dansk, som ChatGPT typisk forveksler med norsk. Men det er nu ikke det primære problem. Udfordringen er, at det den skriver, ikke nødvendigvis er sandt, for det er ikke formålet med dens intelligens. Eller sagt med andre ord, ChatGPT er ikke klog på den måde. Den ser bare overbevisende ud.

Vi genkender fænomenet, som mennesker. Du kan altid hente lidt troværdighed i at virke overbevist. Også når du tager fejl. Måske derfor føles ChatGPT så god at tale med.

Selvom det skulle være sikkert og fedt for alle, så er der altså ingen tvivl om, at de generative AI-services vil gøre det digitale liv anderledes end det har været. Google har selv udviklet tjenester, der kan det samme som ChatGPT, men har været tilbageholdende med at slippe dem. Fordi de bliver en svær udfordring for en søgemaskine, der skal levere troværdige svar.

I første omgang har OpenAI lovet, at de vil udvikle et vandmærke, som Google kan bruge til at genkende tekster skrevet af ChatGPT. En form for usynlige mønstre i teksterne, som afslører deres ophav. Men der findes masser af andre kunstige intelligenser og de har ikke lovet det mindste. Og når vores kunstige venner kan, så kan enhver, der har en interesse i at infiltrere vores samfund og viden med fake news og forkerte fakta.

De går allerede blandt os

I flere år har skrivende robotter udgivet tekster, som vi har brugt, som var de skrevet af mennesker. Når du læser en artikel, der har mailadressen ar@jfmedier.dk, som afsender på f.eks. Fyens.dk, så står initialerne for ArtikelRobotten.

Gennem flere år har JFM trænet deres artikelrobot til, at gennemtrevle virksomheders årsregnskaber og automatisk lave dem om til artikler om, hvordan virksomhedens seneste år er gået.

Samme trend ser vi indenfor bolighandler, sportsresultater og vejrmeldinger, så det er ikke nyt, at vi læser noget, der ikke er skabt af menneskehånd og ånd. Bortset fra at disse kategorier hviler på data, der er ret kildesikkert, så er der ingen anden oplevet forskel på artikelrobotten og ChatGPT for os læsere.

Det er maskinproduceret indhold, der optræder side om side med det menneskeskabte og kræver en kurator eller redaktør, der kan kende skidt fra kanel og holder øje med det. Og den person bliver i stadig højere grad nød til at være os selv.

Tekst i dette skriv, der er sat med fed, er de prompts, som ChatGPT er blevet givet. Tekst i kursiv er svar skrevet af ChatGPT, og er gengivet uændret.

Vil du selv prøve ChatGPT så finder du den ved at klikke her.

Vil du læse om den visuelle generative AI Midjourney, så finder du artiklen ved at klikke her.