Forskellen på information og transformation er inspiration

Sommerfugl kommer ud af puppe
Når vi er klar er vi klar og så følger resten med. Forpligtelsen ligger ikke i viden, men i viljen. 

Den mest inspirerende sætning jeg er faldet over de seneste 7 dage er: "Ingen betaler for information, men de fleste vil betale for transformation".

I begyndelsen af internettet råbte vi stolt: "Information wants to be free!". Og viden blev gratis. Både direkte og indirekte. Nu ved alle det meste og kan tilegne sig mere viden om næsten alt omgående. Men det betyder ikke at det forpligter.

Ser jeg tyk ud i dette liv?

Det der afholder mig fra at tabe 10 kilo er ikke, at jeg mangler viden om hvordan jeg gør det. Det er at gøre det. Derfor vokser tilbuddene om forandringens vinde. De kan nemlig kapitaliseres. For både sælger og køber. Til forskel for viden som er gratis og uforpligtende, så er transformationen det vi reelt craver. Vi drømmer ikke om at vide hvordan vi taber 10 kilo, vi drømmer om den vi er når vi har tabt 10 kilo. Derfor vil vi ikke betale for at lære hvordan vi taber 10 kilo, men hellere end gerne betale for at tabe de ti kilo.

I dag handler meget vellykket, netbaseret forretning om at finde og samle mennesker, der har et klart ønske om forandring og er klar til at gennemføre. Helst mennesker med overskud af penge, tid og motivation. Det er nemmere. Men når man ser på prissætningen af f.eks. online kurser og forløb, så er der også en forpligtelse i prisen. Jo mere man har betalt, jo mere opmærksomhed giver man forløbet. Derfor er den voksende online transformationsbusiness ikke fokuseret på målgrupper, men på mennesker med mål. Uanset indtægt og disponible midler. For når først de har målet, så finder de pengene.

Når vi er klar er vi klar og så følger resten med. Forpligtelsen ligger ikke i viden, men i viljen.


À point

Francis Mallmann fortæller om tilstanden à point

Det var tv-kokken Claus Holm, der pegede mig i retning af Francis Mallmann, en dag vi gik i hans baghave og optog videoer om bålmad. Mallmann er argentinsk kok og en af de få nulevende kokke med rockstjernestatus. Velfortjent. Med sit kulinariske fokus rettet mod Patagoniens tradition for at tilberede mad over levende ild, har han taget og indtaget sin plads i gourmandernes verden.

Men det er mere end bare mad. Som vi kender det fra Massimo Bottura og afdøde Anthony Bourdain så kan Mallmann perspektivere livet gennem råvarernes, madens og køkkenets linse. I ovenstående video fortæller Francis Mallmann om à point. Punktet, når en steak er perfekt tilberedt. Når en frugt er perfekt modnet. Når vi mennesker når det perfekte tidspunkt og er helt klar til en forandring.

For ham handler investeringen i livet ikke om midler, men om minder og erfaring. Det øjeblik vi er á point. Ikke kan blive mere i denne udgave og skal videre til den næste.

Mallmann har en stor appetit og er lidt af et livsstykke...

Is Francis Mallmann the Most Interesting Chef in the World?
Yes, he’s a famous chef, but not for any of his nine restaurants around the globe. Francis Mallmann is famous for being Francis Mallmann, an elusive, complex, honest man who does his own thing—in the kitchen and in life. And nowhere does his primal style of hospitality burn brighter than on hi…

Yaketiyak - de talende tænder

"Jeg irriterer folk med min optimisme". Eddy Goldfarb var 98 år da kortfilmen om ham blev lavet. Nu er han hundrede og så vidt jeg kan google stadig levende.

Intet kommer af sig selv, heller ikke sæbeboblepistolen og talende tænder. Heldigvis har vi Eddy, som har opfundet over 800 stykker legetøj. Inklusiv nogle af de mest ikoniske.

De første opfundet og tegnet mens han var i aktiv ubådstjeneste under anden verdenskrig. Han sad i en ubåd midt i en krig og designede legetøj. Den irriterende optimisme slår til!


Hvem er du?

Hvornår sker transformationen? Hvornår er ham med pennen og blokken tegner? Hvornår er ham med kameraet fotograf? Hvornår er hende med ordene digter? Det kommer an på hvem du spørger.

Den amerikanske digter Emily Dickinson er kendt som paradoksernes poet. Dels på grund af hendes tekster og sammensætninger af ord og opfattelser og situationer. Dels fordi hun var meget sky og kun lod 10 digte udkomme i sin livstid. Efter hendes død opdagede hendes familie et væld af digte, som blev delvist udgivet og delvist blokeret af en familiestrid, så de først udkom mange årtier senere.

Dickinson blev af sin samtid anset som en særling der ikke forlod sit hus, for senere ikke at forlade sit soveværelse. Hun kommunikerede gerne gennem en lukket dør, men helst gennem breve. Og så skrev hun. 1800 digte. Skrevet så nært og personligt, at de rejser gennem tid og sjæle, uden at miste energien og nærheden.

If I can stop one heart from breaking,

I shall not live in vain ;

If I can ease one life the aching,

Or cool one pain,

Or help one fainting robin

Unto his nest again,

I shall not live in vain.

Heldigvis var den eneste som Emily Dickinson spurgte en amerikansk litteraturkritiker, der svarede at hun skrev godt. Hun holdt korrespondancen med ham gennem hendes liv og de mødtes to gange. For hendes nære samtid var hun en særling. For kritikeren var hun digter. For dem der læser hende er hun forløser.

Jeg tror vi kan lære af Emily at forskellen mellem information og transformation er inspiration.


Hvad kan fortiden lære os om nutiden?

Jeg er ved at gennemgå og genudgive de af mine tekster, der kan holde til det og stadig har en relevans. Der er en del at gennemgå. Langt de fleste er knyttet til en tid, som ikke er længere. Det kan være noter eller kommentarer til noget, der er uden betydning nu. Historiedråber der er tyndet ud i den store strøm.

Ulemperne ved at have skrevet løbende er al det nonsens, det er blevet til. Kortlivede trends, der har fået for meget værdi i et øjeblik. Skiftende pop-up præster, der har trukket med deres ensrettede svar på komplekse spørgsmål. Mange ord om ting og tendenser, som ingen rolle kom til at spille. Det er forbløffende så meget, der så stort ud og endte med at have ingen indflydelse på vores liv og samfund.

Fordelene ved at have skrevet løbende er, at nu kan jeg se mønstrene og skille dem fra monstrene. Jeg har altid haft en ting for mønstergenkendelse... har jeg fundet ud af ved at skrive nok til det mønster manifesterede sig. Der udkommer typisk et par restaurerede tekster på hjemmesiden hver dag. En af de tekster som jeg havde et særligt glædeligt gensyn med, er dette forsøg på at jagte individualiseringens oprindelse og det den gjorde ved os og vores maskiner.

Det er forbløffende så lille indflydelse de virkelig store indsigter og ændringer har til at begynde med. Skal man finde det virkelig store så skal man lytte efter det stille og nære.

Nutidens historie
Hvorfor er vores tommelfinger på bare 20 år gået fra at trykke på en fjernbetjening til at scrolle på en mobil? Fordi mennesker i historien har haft evnen til at se nye muligheder og dermed forme deres fremtid og vores nutid.

På gensyn

Det var alt for denne gang, men en ny samling inspiration dukker op i næste uge.

Lige nu er vi 19 i denne lille kreds og jeg vil gerne bede dig om at udvide kredsen med dem, som du mener kan have glæde af at være med. Del med nogen du mener kan have glæde af det og husk at abonnere, hvis du ikke allerede er på listen. Det gør virkelig en forskel. Og det er jo derfor vi er her. For at gøre en forskel.

Hilsner Patrick

PS: Jeg skriver mig i øjeblikket ind på formatet og stilen. Derfor ændrer det hele sig lidt og løbende. Hæng på lidt endnu. Vi er kun lige gået i gang med ekspeditionen.

Patrick Damsted

Patrick Damsted

Nysgerrigt undersøger og beskriver Patrick vores menneskelige erfaringer og indsigter - og de blinde vinkler, som påvirker vores hverdag og livskvalitet.