Kan du blæse på boblen indefra?

Internettet tager ofte nogle store bredsider. Som i modstandernes skib lægger deres nyladede bredside af kanoner til og får fyret af på samme tid. Bum. Meget ødelæggende på Tordenskjolds tid. Knap så voldsom effekt i 2012. Internettet sejler fint videre, relativt uskadt. Nok fordi nettet bliver tilskrevet for meget værdi på visse felter og alt for lidt værdi på andre. Ligesom livet generelt.

Vi tror det nytter at skælde p-vagten ud for latterlige parkeringsregler, men gider ikke stemme ved kommunevalget. Det er en kortvarig varm fornemmelse at slippe galden ud, men langt mere kompleks og ikke-rart, at skulle forstå og leve med den politiker man stemte på, i fire år. En eller anden der vil møde op til byrådsmøder for 50.000 kr. om året og håbe på lønnede formandskaber og bestyrelsesposter, mens han eller hun udruller sin vision for mindre parkering i bymidten.

Nå. Men tilbage til den seneste bredside nettet er ramt af. Den ramte i USA, da bogen The Filter Bubble udkom i USA i maj 2011, og nu ramte den for nogle uger siden Danmark, på grund af en konference, der havde Eli Pariser, som hovedtaler. Han er forfatteren til førnævnte bog, der omtaler en af de farer der er ved nettet og den måde nettet har struktureret sig for at gøre det overskueligt for mennesker.

Essensen er at nettet, som en villig Golden Retriever, forsøger at forstå hvad du gerne vil have det viser dig af tricks og derfor – naturligvis – kommer til at skjule resten af det den kan. Her kan man så kaste sig ud i en gevaldig lang og voldsom debat om det er med vilje, altså om onde kræfter holder noget skjult for dig, eller om det bare er et servilt forsøg på at gøre oplevelsen bedre for dig, som af samme årsag mislykkes.

Om nettet er ondt eller godt, det har jeg en fornemmelse af, at vi forstår cirka samtidig med vi endelig får kortlagt om man bliver skeløjet af at se på fjernsynet fra korte afstande. Eller om læsning i halvmørke ødelægger øjnene. Men at nettet emulerer livet, det skal man vist ikke tilbringe mange megabyte online for at gennemskue. Her græder de gode mens de onde ler. De bedste ryger op ad bjerget med kors på skulderen og de skyldige går fri.

Men de bedste får også en platform for deres holdninger og de værste bliver udstillet til skamme, mens der handles lidt i krogene om al det ind i mellem. Kort sagt, der foregår intet online som ikke foregår IRL og omvendt. At tro mennesker bliver bedre eller værre af et nyt medies ankomst og udspredelse er nærmest naivt.

Nettet er kæmpestort. For at kunne aktivere det, bruger søgemaskiner, websites og annoncører en række muligheder for bedst at tilbyde det, som de tror vil falde i din smag. For hverken Google, en avis eller Coca Cola gider give dig det du ikke er interesseret i. Det er ganske simpelt spild af den opmærksomhed, som er vores tids flydende guld. Her er ikke råd til dårlige samlinger, hvor det værdifulde flyder ud mellem løse pakninger.

Det er heller ikke deres job at sikre dannelsen. Hvis du går ind på et kasino i Las Vegas og bare drikker uden at spille, så stopper den gratis servering. Derfor registrerer alle led din adfærd på nettet gennem såkaldte cookies og gemmer dem på din computer eller på dit login-navn, så de kan give dig det du søger.

På den måde er der ingen forskel på Google og Coops medlemskort. Begge steder registreres din adfærd minutiøst, fordi du har indvilget i det. Når du bruger Google til at søge svarer det til at scanne dit medlemskort i Brugsen, de kan se hele bonen inde på hovedkontoret. Der er ingen forskel på om du bliver spurgt på DR.dk eller på EB:dk om din alder og dit køn. Begge steder deles data mellem begge sites og mellem mindst 300 andre sites for at logge hvem der besøger hvilke sites. Og sådan er der ingen forskel mellem livet og nettet i øvrigt. Så tør øjnene og kig på, hvorfor det er sådan.

Vi kan godt anerkende konceptet filter bubble og tro at søgemaskiner og andre tjenester giver os det vi vil have, fordi sådan gør man på nettet. Det kan godt være vi synes at en søgemaskine skjuler noget for os, fordi den ikke viser os alt. Men måske viser den os ikke alt fordi vi indirekte har bedt den om det. Og hvis den viste os alt, ville selve konceptet “søgemaskine” være brudt sammen. Du kunne lige så godt vælge en tilfældig hjemmeside, som svar på dit ønske.

En søgemaskine skal overskue og indeksere, ellers giver nettet ingen mening. Og derfor forsøger den at gennemskue kontekst. Jeg har også en ret nær fornemmelse af hvad holdningen er, hvis jeg vælger at gå i DSU for at tale om den nuværende finanskrise, fremfor KU, VU eller SFU. Jeg forventer ikke at Venstre løser problemet med Enhedslistens midler. Eller omvendt. Man får naturligvis de fisk der svømmer, der hvor man fisker.

Det udnyttede Radikale stort under sidste valgkamp, hvor de kunne påvirke vælgerne direkte fra partiformandens iPhone. Her kunne han skifte budskaber efter at vælgerne i starten af valgkampen havde svaret på bannerannoncer, der spurgte om netop deres holdning til forskellige spørgsmål. Ikke for at forstå vælgerne, men for at kategorisere dem og dermed lede dem ind i folden. Det primære sted deres holdning skulle lagres, var på deres egen computer, så de bedre kunne rammes af specifikke holdningsbærende bannere og dermed overtales til at stemme på Radikale til valget. Tror du mig ikke? Så klik og læs her – de er skam stolte af det.

Før forargelsen bider sig fast skulle vi så ikke trække vejret dybt og spise brød til? For hvad er forskellen egentlig på en filterboble på nettet, som sørger for du kun ser sider på sprog du forstår, emner du har en forkærlighed for og produkter, som du er i målgruppen for, og så den filterboble vi befinder os i hver dag? Ikke voldsomt stor, hvis du spørger mig.

Hvis du tror indædt på at staten skal skrumpes så er der en rimelig chance for, hvad du mener løser krisen i Danmark. Og hvis du mener det modsatte har du et andet sæt polariserede briller, der kun viser de modsatte løsninger. Ligegyldigt hvem du taler med eller hvilke holdninger du udsættes for. Alt i alt handler det faktisk ikke om algoritmer og processorer, men snarere vores eget meget snævre syn på, hvor mulighederne, udviklingen og fremtiden ligger.

Den reelle filterboble findes i os. Nettets er bare en ekstern kopi og netop derfor er filterboblen så rasende irriterende. Det er sjældent fedt, at se sine egne dårlige ensidigheder alt for tydeligt udstillet og er der en ting nettet viser, så er det præcis det. Derfor kan man reelt argumentere for, at fænomenet ikke er en filter bubble men at du lever som et filter couple. For boblen kan kun opstå mellem nettet og dig.

*Dette er en tekst, der er skrevet for år tilbage. Jeg kan være blevet klogere, det samme gælder resten af verden.