Et liv uden kunder og chefer

Person hopper glad op i luften
Hvad er det du gør, som du ikke kan lade være med at gøre? 

Hvem er du og hvad kan du ikke lade være med at gøre? Hvordan kan du udleve og leve af det? Og hvordan klarer du bedst vejen derhen. Det er det vi er på jagt efter i denne tekst. Eller sagt lidt mere direkte:

Sådan kommer du igang med at finde det der er dig og leve af det

Da jeg var 10 år gammel ønskede jeg mig en skrivemaskine til jul. Jeg kan ikke forklare dig hvorfor. Der var ingen skrivemaskine i mit hjem eller i mine bedsteforældres. Når jeg var på job med min mor eller far var der ingen skrivemaskine. Jeg ved ikke hvorfra jeg kendte en skrivemaskine, men jeg ønskede mig en. Og det fik jeg.

En rød Brother Deluxe 220 rejseskrivemaskine, som havde et sort låg med håndgreb, der kunne klikkes ned over den så den kunne tages med. Jeg begyndte at skrive. Og har gjort det siden. På skrivemaskinen. På computere. På tablets. På mobiler. På papir. Alle steder jeg kan komme til det sjatskriver jeg sætninger, indsigter, ord, noter, fakta, opdagelser, mønstre og andet, der falder ud af min hjerne. Det er det jeg, som jeg ikke kan lade være med. At se mønstre og beskrive dem.

Da jeg var ansat og brugte min tid og hjerne på arbejdet faldt der stadig ord ud af mig, som blev samlet og skrevet. Da jeg var selvstændig skrev jeg ved siden af. Og nu skriver jeg. Det er den ene ting, som uanset om jeg har tjent 100 millioner på et projekt til en virksomhed eller pantet flasker for at give min datter mad, så ser jeg mønstre og skriver om dem. Det er min ting. Jeg aner ikke hvor det kommer fra og hvorfor, men det er det jeg gør. Uanset.

Når jeg nu spørger dig:

Hvad er det du gør, som du ikke kan lade være med at gøre?

Så er det verdens mest uretfærdige spørgsmål. Jeg har lige konstrueret en historie og fortalt den på tværs af en masse bulder og brag. En masse knuder og forviklinger, der bliver overvundet i et snuptag. Og så bliver pointen serveret, som så jeg den fra begyndelsen.

Men det gjorde jeg ikke. Jeg har set den over 40 år. Fra jeg ønskede mig skrivemaskinen til nu, hvor jeg sidder og skriver min historie til dig. Det er slet ikke sikkert du kan svare klart og hurtigt på det spørgsmål. Jeg har tænkt 40 år over mit svar. Alt er fint og forventeligt. Du er ikke et dårligt, uinspireret, slet og kedeligt menneske uden formål, bare fordi du ikke kan svare hurtigt og klart på mit unfair spørgsmål.

Der hvor vi bliver uvenner, er når du siger: Der er ikke noget, jeg ikke kan lade være med. For det er ikke sandt. Det er der. Måske kan du ikke lade være med at gøre rent, fordi det giver dig ro og grounder dig. Måske elsker du at spille klaver. Gå tur. Måske elsker du hunde. Biler. Værktøj. At reparere ting. Tage billeder eller gå på jagt. Har evigt gang i at bygge noget. Eller også er du knaldgod til sex.

Du kan noget, som andre gerne vil lære. Eller blive bedre til. Ingen af os kan noget, som alle vil lære og det er heldigt, for ellers ville det hele jo være en jungle uden stier. Men hvis du kan finde din landsby og berige den med det du kan og samtidig stå til rådighed for de andre i landsbyen, så er du godt igang. Det kan sagtens være, at du ikke kan svare lige nu. Og sikkert heller ikke i morgen. Du skal ikke gå og anstrenge dig for at finde svaret, men nu er du opmærksom og din hjerne vil samle information og prøve at løse knuden for dig. Lad den arbejde i fred. Gør hvad du normalt gør og se svaret poppe op når det er klar.

Hvad så?

Lige nu kan du træffe den tredievigtigste beslutning i dit liv. Den vigtigste er hvem du får børn med og den andenvigtigste, hvordan du vælger at være forælder. Den tredievigtigste er hvordan du bruger den del af dit liv, som ikke tilhører din partner eller dine børn. Din del. Der er ingen præmie for at sige jobbet op og rende nøgen ud i naturen, tænde et bål og kræve at din del af skoven bliver sin egen stat i staten. Men der er en præmie for at tage sig selv alvorligt. Det kan både din partner, dine børn og du selv mærke.

Det er nemt at insistere på hvem man er. Personligt synes jeg oftest at det jeg insisterer på at være, mest er det jeg gerne vil være og ikke det jeg faktisk er. Det er sværere at være sårbar og tillade tiden til at finde ud af hvem man er, end at insistere på at være en eller anden superhelt, som man hellere vil være. Det er svært at have tillid til sig selv, uanset hvem man så er. At man er god nok. At man er nok.

Da jeg havde stået op klokken fem og skrevet mindst en time hver dag i tre måneder, så havde jeg en novelle. Den skrev jeg igennem yderligere tre gange. Derefter delte jeg den med nogle få udvalgte, som jeg gerne ville have feedback og kritik fra. En af kritikpunkterne var at slutningen var trist. At ingen fik det de håbede på og derfor føltes slutningen uforløst. Det er en god og modig kritik. Den kom fra en god ven. Han mente det godt. Men jeg ændrede slutningen, så den blev lys og luftig. Og dermed ikke min. Jeg er ikke lys og luftig. Jeg ser verden som kompleks og jeg har intet mod kompleksitet. Det vækker min hjerne og udfordrer min kreativitet.

Fordi jeg ikke stolede på den jeg er, så ændrede jeg slutningen. Det har ærgret mig siden. Ikke at jeg fik kritikken, for den var godt ment. Men fordi jeg skrev noget som jeg ikke kunne skrive. Noget, der ikke er mig. En lys og luftig fortælling. Det blev en lorteslutning, som var falsk og tog luften ud af hele novellen. Ikke fordi det var et dårligt råd, men fordi jeg ikke kunne skrive den slutning og derfor ikke skulle. I virkeligheden sagde min ven ikke at det var en dårlig slutning, men at det ikke var en slutning for alle. Og det er lige mig. Jeg er ikke for alle. Og det er godt nok. Jeg turde bare ikke lytte længe nok, til jeg forstod hvad han faktisk sagde.

Hvem er du?

Ikke hvem vil du gerne være. Men hvem er du? Den du er, er det du har at tilbyde. Det du har at arbejde med. At lære at kende og bruge. Til tjeneste for andre og dig selv. Så hvem er du?

Det har du et helt liv til at finde ud af. Hvis du begynder nu, så når du det nok. Men du behøver ikke sige dit job op og løbe nøgen ud i solnedgangen. Du kan begynde med at gøre det, som du ikke kan lade være med og se hvor det tager dig hen. Stil dig til rådighed og bliv så god til det, at du kan stille det og dig til rådighed for andre.

Hvor ved jeg det fra? Jeg har været ansat i en lang række virksomheder, som er toppen i deres branche. Løst alle de største projekter, man kan løse på de arbejdspladser. Og været associeret med og løst opgaver for konsulenthuse, som er toppen i deres niche. Ligesom jeg har haft alle typer kunder som selvstændig. Og intet af det kommer i nærheden af den glæde, jeg finder i at skrive dette til dig. Der findes ikke andre situationer, hvor jeg kan bruge min erfaring, aktivere mine indsigter og være mig selv og samtidig føle at jeg skaber værdi for andre mennesker.

De tre spørgsmål, som jeg håber denne tekst hjælper dig med at finde svar på er:

Hvem er du?
Hvad er vigtigt for dig?
Hvad er vigtigst for dig?

Stol på du har evnen, for det har du!

Livet er ikke lige linjer. Det nytter ikke at ærgre sig over de kort man har på hænderne. Det nytter at spille dem så godt man kan. Ja, andre kan have bedre kort. Heldigere kort. Sjovere kort. Men det er deres kort og du har dine kort. Det nytter heller ikke at ærgre sig over de spil man har spillet. De kan ikke gøres om og de kan ikke glemmes, kun efterlades. Ligesom man heller ikke kan bestemme sig for at i morgen bliver på en særlig måde. Man kan forberede sig så godt man kan og have så mange alternative planer, som man gider lave. Virkeligheden rammer uanset og udspiller sig som den vil. Uanset.

Vi lever i en aktiv sammenligningskultur. Sociale medier og gammeldags medier sammenligner og ensretter alting. Hvem har flest følgere. Hvem er rigest. Hvem har mest. Du kan altid finde en der er mere afholdt, rigere og ejer mere end dig. Men er det vigtigt? Er det en konkurrence? Der er aldrig nogen der spørger, hvad vil du gøre for dine følgere? Er det stressende at have alle de penge og huse? Vi går bare ud fra det er godt fordi det er meget. Det er meget gammeldags og naivt. Lad være med at tage andres mål for succes og prøv at fylde dem. For det bliver du ikke lykkelig af. Vi ved ikke engang om de er lykkelige.

Dit største aktiv er din kreativitet. Din medfødte kreativitet, som har gjort at du er på toppen af fødekæden. At efter millioner af års udvikling og naturlig udvælgelse, så er det dig, der er levende lige nu. Med dine forfædres gener og valg indbygget i dig. Ja, der er milliarder af mennesker på kloden. Men der er billioner af mennesker, der ikke blev født. Så uanset om vi føler det eller ej, så er vi to heldigere end de fleste og vi er bygget til at kunne klare det meste.

Jeg mener ikke, at du skal finde dig i alt og bide tænderne sammen. Det er jeg slet ikke fortaler for. Men at du kan klare det meste, det er sandt og din medfødte schweizerkniv er din kreativitet. Enhver begyndelse er rodet. Du ved ikke hvilken vej du skal eller nødvendigvis hvor du skal hen. Men begynd at gå. Så lærer du mere undervejs.

Uanset hvad du møder på din vej, så kan du stole på at din kreativitet vil hjælpe dig. Måske skal du ind i mellem lige børste støvet af din jakke, sove et par timer, tænke på noget andet og tage nogle dybe indåndinger. Men der er intet, som du ikke kan klare med din kreativitet. Og du er et kreativt menneske. Det er alle mennesker. Det er vores primære overlevelseskraft og superkraft.

Når ydre kritikere bliver indre stemmer

Om lidt bliver du præsenteret for en række måder at tænke på. Det er første skridt ind i det mulighedsrum, som du kan udvikle dig i. Du vil måske opleve et lille jag af glæde når du føler dig genkendt og ser hvad du faktisk kan. Men kort efter vil du begynde at tvivle. På den du er og det du vil. Det er helt naturligt.

Både som barn og voksen hører vi uendeligt de kritiske stemmer. De siger det samme og lyder ens. Til sidst tager vi dem ind og så er de indre stemmer. Nu er det ikke længere din sylespidse onkel Jens eller din evigt angste chef, men din hjerne som holder dig på plads. Det er ærgerligt. For det mindsker dine muligheder for at tænke frit og dine chancer for at være dig selv. Eller rettere, du mindsker nu mulighederne for at tænke frit og være dig selv.

Psykologer kalder det overindlæring. Når vi har mødt noget nok til ikke længere at tænke bevidst over det, men bare acceptere det. Tænk på det som en dør, der har været låst i ti år. Hvis den bliver låst op er der ingen der opdager det. Alle har vænnet sig til at gå en anden vej og derfor tager de aldrig i den dør. Den er stadig låst i hjernen på alle, der kender til den.

Lad os tage tre klassiske kritiske røster ved halen og svinge dem rundt:

“Hvorfor skulle du være noget særligt?”. Hvorfor er vi så fascinerede af tvillinger? Fordi der ikke er ret mange af dem. Langt den største del af os mennesker er unikke. Du er noget særligt. Din kombination af livserfaring, uddannelse, dannelse og indsigt er der ingen andre der har. Det er ikke velment påpasselighed, det er den dovnes nedladenhed, så de ikke selv skal gør sig umage. Det der i virkeligheden bliver sagt er: “Du får mig til at se dårlig og doven ud, når du gør dig umage”. Det handler ikke om dig, det handler om dem!

“Vi kan jo ikke allesammen havde det sjovt på arbejdet”. Æh, jo! Det kan vi. Hvis vi vil. Det er en mærkelig idé, der er opstået med industrialiseringen. En grundlæggende mistillid til mennesket som værdiskabende arbejder og ærlig. Måske fordi industrialiseringen fjernede relationen mellem det man skabte og mennesket, ved at købe tid og betale med penge. Det var ikke længere et menneske der arbejdede, men muskler og timer ved siden af maskiner. Det var ikke kun arbejdet, men også arbejderen, der blev industrialiseret. Hvorfor skulle arbejde og sjov være modsætninger?

“Hvorfor skulle de lytte til dig?”. Det er en klassiker. Jeg tissede i sengen til jeg var 11 år. Jeg har lidt af buldrende panikangst og har altid døjet slemt med både mit selvværd og selvtillid. Har det noget at gøre med min evne til at se og beskrive verden og dens muligheder. Ja, det er selve årsagen. I perioder har jeg distanceret mig selv til virkeligheden så den ikke overvældede mig. Jeg tror mine svagheder og elendigheder er selve årsagen til at jeg kan det jeg kan. Man bliver nødt til at rive sig lidt løs fra virkeligheden for at kunne se den udefra. Og så er det jo dybest set ikke vores problem om de vil lytte til os. Jeg gør mig umage for at være tydelig og klar, men lysten til at lytte har jeg ingen kraft over.

Her er tre spørgsmål, der kan hjælpe dig med at afklare om den kritik du hører fra andre og dine indre stemmer, faktisk er værd at lytte til:

Hvad er formålet med denne kritik? At du bliver bedre eller at du bliver hvor du er?
Mærker du andre følelser, som f.eks. vrede eller afmagt i kritikken eller er den 100% konstruktiv?
Handler kritikken i virkeligheden om afsenderens egen angst og verdensbillede?

Fem grundtanker

Det er tid til at udforske mulighederne. Her er fem tankespor, som kan inspirere og give dig et mulighedsrum at udforske.

Grib en blok eller hvad du bruger til noter. Skriv hvad du tænker undervejs. Giv dig selv luft og plads. Skriv dine indfald uden at bedømme, vurdere eller rette i dem. Det samme gælder svarene på de spørgsmål, som jeg stiller undervejs. Skriv, skriv, skriv.

Tænk

Der er flere lag og muligheder i at tænke. Det mest basale er netop det. At tænke. At stille spørgsmål, at ville vide. Mere. Måske endda forstå. Jeg ved det irriterer mine nærmeste, når jeg kræver en timeout for at forstå. Som en ven og kollega flere gange har sagt til mig: “Det er simpelthen pisseprovokerende, når du stopper alt fordi du bliver nødt til at forstå. Men efter nogle gange opdagede jeg, at du faktisk mente det. Nu sætter jeg egentlig pris på det”. Vi er ikke i krig og vi er ikke maskiner. Det er helt ok at ville forstå det man skal. Eller forstå det man er i, så man ved at det skal man ikke.

Derfor skal du tænke. Teste. Udfordre. Også lige nu. Hvis du ikke synes mine pointer er stærke nok, så er det ikke din fejl, men min. Det er ikke dit problem. Det er mit. Hvis du alligevel tager mine pointer på dig og lever dem uden at forstå eller være enig, så bliver det dit problem. For alvor.

Hvis du ikke må tænke frit, hvordan skal du så nogensinde finde dig selv?
Hvis du ikke må stille spørgsmål, hvordan skal du så blive klogere?

Tænk langt

Jeg opdagede først min niche da jeg havde skrevet over 1000 blogindlæg og produceret over 600 videoer til Youtube. Det var fra et øjeblik til det næste, at jeg forstod mønstergenkendelse og det at sætte ord på, var min særlige evne. Men det opstod ikke på et øjeblik og indsigten var ikke nogen foræring. Det krævede sine ord og timer før det stod klart.

Det behøver ikke falde på plads på en gang. Ind i mellem er den forvirring du føler slet ikke en reel forvirring, men bare fordi du er på vej. Det er svært at forklare andre hvorfor du skriver tusind blogindlæg og primært skriver dem når resten af familien er gået i seng. Eller før de står op. Novellen lærte mig, at min naturlige form er essays. Det er træls at stå op klokken fem for at skrive i tre måneder, for at lære at det skal man ikke. Men omvendt, hvordan skulle jeg vide det uden at gøre det?

Hvad er det du gør, som du ikke kan lade være med at gøre?
Hvilke dele af dit arbejde ville du lave selvom du ikke fik penge for det?

Tænk stort

De mønstre der virkelig er penge værd er dem med store linier. Det er også dem, der kræver flest datapunkter og mest tid for at vise sig. Det vi har sværest ved at se er oftest det der påvirker os mest. De kræfter, der følger lange tidsbuer og derfor var i gang før vi blev født og stadig arbejder efter vi er døde. Der er voldsomt meget energi og drivkraft i de store tals orden. Som min gode ven SvendJ altid siger: Hvis du bruger tusind kroner om dagen så tager det små tre år at bruge en million. Og godt 2740 år at bruge en milliard.

Vi har svært ved at se det der ikke er sket i vores livstid eller strækker sig hen over vores livstid. Men det er værd at prøve at gennemskue.

Prøv at løfte synet op over horisonten og se hvad de allerstørste linjer er. Måske kan du kun se effekten af dem først. Lidt ligesom tyngdekraft. Men hold blikket og se hvad der ligger bag. I de store linjers klub er det kun 101 år siden den amerikanske dollar blev verdens foretrukne valuta. Inden var det britiske pund og før det franske assignat. Verdens foretrukne valutaer har siden 1450 typisk haft rollen i gennemsnitligt 94 år. I det lys har dollaren haft en lang periode. Betyder det noget? Ikke nødvendigvis. Skiftet mellem foretrukne valutaer er ikke sket i vores levetid og derfor har vi svært ved at forestille os at det sker. Men det sker på et eller andet tidspunkt. Indtil nu hver gang der er gået godt hundrede år. For det har det historisk gjort.

Hvad er den største indsigt, som du har?
Hvad har du svært ved at forklare, men kan mærke en sandhed i?
Hvad kan du se, som ingen andre kan se?

Tænk småt

Vanens magt er stor. Særlig over tid. Selv de mindste forandringer, som bliver forankret i en vane, gør en kæmpe forskel på sigt. Vær nysgerrig på hvad du kan forankre som vaner. Hvis du går fra at drikke sødmælk til skummetmælk i kaffen, så kan du spare kalorier, der svarer til 5 kilo kropsvægt. På et år. Hvilke små vaner kan du skabe og forankre i din hverdag, som tilsammen bringer dig tættere på dit mål?

Da jeg begyndte at skrive havde jeg ikke en idé om, at jeg ville skrive over tusind blogindlæg og essays. Det var ikke et mål i sig selv og det er det stadig ikke. Men alene mængden gør, at jeg med større selvsikkerhed kan se mig selv som en der skriver, lever af at skrive og ved hvor lidt den enkelte tekst betyder i den store sammenhæng.

Der er ingen grund til at blive bange for den hvide skærm. Der har været over tusind tomme skærme, som over årene er blevet fyldt. Det sker formodentlig igen. Der er ingen grund til at være bange for kvaliteten mens jeg skriver. Det behøver ikke være godt, fordi det behøver ikke at blive udgivet. Selv når det bliver udgivet, så fylder det sjældent meget i den store sammenhæng og er ofte glemt dagen efter. Hurtigst af mig selv.

Men det kræver at jeg skriver. Derfor har jeg gjort det til en vane at skrive. Hver dag og hver gang jeg får en tanke. Ofte er effekten, at når det er skrevet ned, så kan jeg glemme det og frigøre plads til det næste. Men noget bliver hængende og dukker det op igen. Og så ved jeg at det er vigtigt.

Tekst er historisk en form vi kender og respekterer. Men andre former buldrer frem. I kraft af Youtubes visuelle forklaringer har platformen vundet plads som verdens andenmest brugte søgemaskine. Og lydfortællingen blev verdens bedste ven over bare ti år. Vi gik fra en dagligdag, hvor nogle få talte i radioen til en hverdag, hvor tusinder af danskere udgiver en podcast. For slet ikke at tale om billederne på Instagram og memes på TikTok.

Hver fugl synger med sin stemme. Det lyder som en kakafoni, når vi hører dem samtidig. Men hver eneste stemme betyder noget for nogen.

Hvilke medier og platforme bruger du i din hverdag?
Hvilken platform og medie forstår du instinktivt og forekommer nemmest at udkomme på?
På hvilket medie føler du dig bedst tilpas, når du skal fortælle andre noget du føler er vigtigt?

Tænk kort

Gør plads til dig selv. Hvad kan du gøre for at gøre? Du får ikke færre regninger af at sige dit job op. Selvom drømmen er at tage til Paris og blive kunstmaler, så kan du jo godt øve dig hver aften på din altan efter arbejde. Det er farligt at tro man skal have de perfekte forhold for at kunne skabe. Du bliver ikke mere kreativ af et værktøj. Bedre værktøj kan i bedste fald gøre dig procenter bedre. Det at udtrykke sig, bygge noget, skabe sig, er en kreativ øvelse. Og det kreative består i at kunne med det man har. Det talent, rum, tid og værktøj der er tilgængeligt. Du skal aldrig vente på det perfekte tidspunkt eller tro at dit udkomme kommer an på hvilke forhold og værktøjer du har. Ja, det kan blive lettere, sjovere, mindre bøvlet og mere præcist, men hvis det er det der gør du ikke gider, så skal du nok heller ikke.

Hvis du flytter til Paris lige nu, så skal du stadig bruge år og arbejde på at blive en dygtig kunstmaler. Nu er du bare presset fordi du ikke har en indtægt.

Hvad er det mindste skridt du kan tage for at komme igang?
Hvad er den mindste forpligtelse over tid, som du kan tage på dig?

Tænk nu

Med tiden har jeg lært, at jeg skriver bedst når jeg lige er vågnet. Der er en klarhed og en kontakt til ordene, som jeg har sværere ved at opnå naturligt på andre tidspunkter af dagen. Derfor står jeg op og går i gang så hurtigt, som jeg kan. Hvis det er en skolemorgen så smører jeg madpakke og siger på gensyn inden jeg skriver. Men hvis jeg skal skrive noget vigtigt, så står jeg tidligt op, så der er en time eller to før jeg skal smøre madpakke og vinke. Jeg er ikke fan af morgener og slet ikke tidlige. Men jeg er fan af at have kontakt til ordene og den er aldrig bedre end lige når jeg vågner.

Det betyder ikke resten af dagen er spildt. Jeg ved at hvis jeg insisterer, så kan jeg opnå kontakten med ordene på andre måder. Primært ved at blive ved. Skrive og skrive indtil den dukker op. Eller ikke. Om ikke andet har jeg skrevet noget, som kan redigeres til at blive bedre og måske endda godt. Ind i mellem tager jeg en lur for at få to morgener på en dag og ind i mellem sætter jeg uret til 60 minutter og begynder, som f.eks. lige nu, så der ikke er en undskyldning for ikke at skrive.

Hvad kan du gøre lige nu, som bringer dig videre? Det behøver ikke være meget. Lidt regelmæssigt bliver til noget, som kan blive til meget. Men ingenting bliver ikke til noget. Nogensinde.

Hvad kan du gøre lige nu med det du allerede har?
Hvordan kan du fra i dag stå til rådighed med det du kan?
Hvordan kan du være til tjeneste?

Vejen er ikke lige eller flad, men den er vejen frem

Stil de spørgsmål du har behov for at have svar på. Husk at det er dit ansvar selv at finde svaret.

Gør det du du føler er rigtigt. Tro på det, også når du ikke kan forklare det.

Find det store billede. Vær nysgerrig og stil det samme spørgmål igen og igen.

Skab gode vaner. De skaber plads til du kan skabe dig.

Gør plads til dig selv. Også i dig selv.

Du er det perfekte værktøj. Nu er det perfekte tidspunkt.

!


Ti muligheder, du har lige nu

Du ved noget om noget. Der findes en ting, som interesserer dig og som du ved en masse om. Den ting kan du leve af. Hvis du vil. Der er helt sikkert også en ting, som du er dygtig til. Den ting kan du også leve af. Og det gør du sikkert allerede. Men hvis det ikke er den samme ting, så føles livet lidt mindre sjovt og dagene lidt mindre fortjente.

Jeg er god til at planlægge og forberede. Virkelig god. Så god at jeg har levet af det i 25 år. Men jeg synes ikke, at det er særlig sjovt eller naturligt for mig. Jeg får ros og mange penge for det. Men jeg ved at det jeg gerne vil, det jeg brænder for og det der får mig til at føle at jeg bidrager med noget unikt, er noget andet. Nemlig det her!

Jeg kan sagtens leve af det andet og i nogen tid også leve med det. Men jeg ved også, at hvis jeg nogensinde skal føle at jeg gør det jeg skal, så skal jeg dette. Skrive til dig. Fra mig. Om noget som vi begge føler er vigtigt og som giver os begge et bedre liv.

Mulighedsrummet

Lad os kigge på muligheden for at forankre dit arbejde et bedre sted. Så du ikke skal sælge din tid, men din viden og væren. På en måde, der kræver dig så lidt som muligt hver gang nogen køber noget af dig. Ja, det kræver arbejde, det kræver flid og tid og det kræver kvalitet. Men fremfor at sælge det en gang til en virksomhed, sælger du det mange gange til mange mennesker. Du bruger energien på at skabe noget godt og i eget navn, som derefter kan leve sit eget liv, forankret i din viden og værdier. Uden at tabe pusten.

1 - Vær noget for nogen

Det kan f.eks. være et fællesskab, du tjener. Du kan være pedel for jeres samlingssted og rydde op i kommentarsporene en gang om ugen. Du kan være nyhedsformidler og skrive en time om dagen. Du kan være vidensbank, der løbende opsamler, organiserer og deler viden. Vær noget, som nogen har brug for og som de vil betale for, så de selv slipper for arbejdet. Tænk, hvad ville jeg ønske der fandtes, så jeg kunne udfolde mig friere. Og hvad kan jeg tilbyde, som er relevant, men ikke tager for meget af min tid.

2 - Genbrug i nye sammenhænge

Find brugs- og genbrugsværdi i det du allerede laver. F.eks. fotografier, musik, design, grafik, opskrifter. Jeg tjener penge på de af mine fotografier og mit video, der ikke er solgt til en kunde eller knyttet til at projekt, både som arkiv og som intellektuelle rettigheder. Det indbringer mig en lille ugeløn på gode år og så er den del af året hjemme. Tænk, hvad har jeg lavet, som andre kan genbruge.

Husk, det generiske har flest kunder, men også mange leverandører. Nicher er altid en anelse nemmere og lidt mere værd, så længe man forstår og kender dem.

3 - Sælg de værktøjer du selv har bygget

Har du udviklet nogle værktøjer som du bruger i din dagligdag, så kan de ret sikkert have en værdi for andre, med samme opgaver eller interesser. Har du lavet et awesome årshjul til social media, så kan andre social media-managere finde glæde og inspiration i det. Har du lavet et virkelig fint filter til at farvejustere billeder, så kan det sælges til andre, der har brug for hurtig lækkerhed. Har du designet en virkelig sej Power Point-præsentation, så kan strukturen og designet være penge værd.

4 - Anbefal de værktøjer du selv bruger

Dette kommer du nok ikke til at leve af alene. Men at være affiliate, altså en der anbefaler produkter, som er relevante, kan tjene dig en procentdel af det salg du skaber. Typisk ikke meget, men nok til at det kan være interessant. Hvis der er værktøjer, som du kender og bruger med glæde, så er der intet forgjort i at sende en mulig kunde videre. Og med tiden kan det blive begyndelsen på et sponsorsamarbejde.

5 - En mundfuld fremfor et måltid

Sælg små digitale aktiver. Fremfor at skrive og sælge en hel bog, så skriv og sælg et langt blogindlæg eller et essay. I stedet for at sælge et kursus, så indspil og sælg en video med en selvbærende del af et kursus. Jo færre penge folk skal af med og jo mere de får for pengene, jo større er værdiskabelsen hos den enkelte og jo mere vil de købe noget af dig igen. Tænk, hvilke er de naturlige elementer af det jeg laver, som har sin egen værdi. Og husk niche-lektien.

6 - Upcycle

Kan den bog du skrev for længe side blive indtalt og udgivet som en lydbog? Eller en podcastserie? Kan udvalgte blogindlæg blive til en samling af digte eller prosa? Kan din yndlingshike dokumenteres på et printbart kort med gode råd og tips? Kan en serie videoer om hundeopdragelse blive til en pdf, man kan have i baglommen? Prøv at finde de værdifulde linjer, der gemmer sig i det du aligevel skaber og udgiver.

7 - Hjælp andre med at finde vej

Hvis du kan forklare det du ved og gør, kan du hjælpe andre med at forstå. Kurser og særligt klynger af kurser, er en stor faktor i at skabe noget med vedvarende værdi. Digitale kurser og forløb er et hurtigt voksende område. Tænk, hvad kan jeg lære andre, som omgående løfter dem et niveau på deres vej. Særligt i kurser er den god at huske. For at gøre både pris og indhold relevant for flere kan det være smart at begrænse sig og istedet udgive flere specifikke, kortere og billigere kurser.

8 - Motivér andre

Alle ved hvordan man taber sig. Særligt dem der vejer for meget. Det er ikke viden, der mangler. Det er et løbende skulderklap og sporadiske rygstød. Ingen betaler for information. Alle vil betale for transformation. Tænk, hvordan kan jeg motivere og være forankring for andres transformation. Kan du afholde en ugentlig livestream, der kan være en forankring i et forløb, hvor de tilmeldte f.eks. skal skrive 1000 ord mellem hver livestream, løbe 2 kilometer hver dag eller lade være med at ryge. I samspillet mellem mesterlære og motivation er der mange sjæle at møde. Og mange samspil mellem mennesker, der kan aktiveres.

9 - Lej dig ud på timebasis

Denne er lidt farlig fordi den sælger din tid på en måde, hvor den kun kan sælges en gang. Og den kræver din tilstedeværelse. Men hvis prisen er høj nok kan det være både tiden og pengene værd. Prøv at tænke, hvordan du aktiverer det du kan til at hjælpe andre med at komme i mål. Tænk dig selv som mentor, coach eller sparringspartner. Din opgave er at afklare, fokusere, skærpe og forlade processen igen. Gør det kort, så du kun sælger noget du kan overskue at levere. Gør det på udvalgte dage og book i klodser, så dine aftaler ikke ligger løst ud over hele ugen og blokerer dine dage for andet arbejde. Gør det virtuelt, så du forkorter tiden du bruger.

10 - Foredrag og workshops

Fortæl din historie, dine oplevelser, dit forløb, dine erkendelser og dine kampe. Jo mere du giver, jo mere kan andre spejle sig og føle sig forløst gennem din fortælling. Igen kommer niche-lektien til sin ret. Der findes et væld af foredragsholdere og typisk bliver kun de kendte og meget store navne booket. Men de er ofte generiske i deres fortælling og du kan specialisere dig. Jeg har en god ven, der udviklede et lille show til folkekirkens konfirmandundervisning, med hans særlige viden og vinkel. Det gav ham en virkelig fin og relevant indgangsvinkel til mange præster, som sagtens kan se idéen og booker ham år efter år.

Selv har jeg rejst rundt med både generelle og specifikke foredrag. Det er langt lettere at begejstre og skabe en relation med de specifikke, for de er født i et fællesskab, som du kan tale ind i og tale op.

Husk at prissætte så det giver mening at det ofte er aften- eller weekendarbejde, hvis det er private som er din målgruppe. Husk at tage højde for transport og ventetid. Danmark er større end man tænker og kilometerne løber op.

Det var bare begyndelsen

Det var ti veje du kan tænke ud af. Men begræns ikke dig selv ved dem. Hvis du er en der går ture og deler dem på Youtube, så tjek om du kan sælge t-shirts med tryk for dem der gennemfører de sværeste, længste eller sjoveste gåture i Danmark. Tænk over om dit emne kunne bære et årligt møde over en weekend eller en eftermiddag, hvor du kunne sælge billetter. Eller om nogen kan tænkes at ville støtte dig fordi du gør noget godt. F.eks. renoverer og reparerer noget, som er bevaringsværdigt eller samler ind til gode formål.


Modstand

Der er meget man går glip af når man går selv. Der er ingen automatiske karrierestiger. Ingen systematisk belønning for uddannelse eller mangel på samme. Der er ingen chef, som kan fyre dig. Derfor er der heller ingen til at holde dig til ilden. Ingen at imponere. Ingen at skuffe. Og ingen at fortælle sandheden til den julefrokost, der ikke bliver holdt.

Du vil møde en masse modstand, som kommer mange steder fra og ind i mellem af virkeligt underlige årsager. Måske gør det dine tidligere kollegaer rasende at du forlader den struktur, som de ikke kan se sig udenfor. Måske vil du opleve at mennesker og virksomheder, som du møder i fri konkurrence, føler at visse kunder eller opgaver er deres privilegie.

Du er kun et svært kvartal fra din bank fortæller dig, hvor lidt de faktisk stoler på du kan tjene penge. Staten har lige så meget tillid til dig, som de har til den mest kriminelle virksomhedsejer i Danmark og derfor vil du skulle udfylde alle de regler, rammer og regulativer, som skal afholde 1% fra at udleve deres sorte sjæl.

Din familie vil ind imellem synes at du er fraværende og du kan ikke forklare din mor, hvordan du tjener penge. Til forskel fra din bedstemoder vil din mor ikke opgive at kræve en forklaring. Heller ikke på tyvende år. Og du ved godt, at sætningen: “Bare du er glad”, ikke reelt handler om din glæde, så meget som det er en midlertidig udsættelse af en svær samtale.

Du vil endda møde modstand fra dig selv. Når din svigefulde hjerne tænker, at der da også var noget lækkert i den tryghed på jobbet. Eller glæden ved at have gode kunder, som man løser problemer sammen med. Glemt er din pedantiske kollega, som krævede regler for alt og din stakkels mellemleder, der blev evigt klemt mellem dig og den chef, der faktisk bestemte. Det samme gælder at kunden altid føler de har ret og i hvert fald ret til det meste. Og hvis det ikke er nok, er der rigeligt af fjolser på internettet uden fingre på kogepladen, der nok skal fortælle dig, hvor dum du er og hvor latterligt og ubrugeligt det du laver er.

Ind i mellem vil du ligge og tænke på hvor pengene skal komme fra og ind i mellem vil du stå op og tænke hvor glæden skal komme fra. Men jeg lover, at der findes ikke noget mere tilfredsstillende end at lykkes med at leve af at være sig selv. Og hvis det ikke lykkes denne gang, så træk stikket. Træk vejret. Og prøv igen senere.

Godspeed!

Man ved aldrig hvad det er, der kommer til at forandre ens liv. Det kan man ikke tænke sig til. Kun lære gennem faktisk handling. Det er tre dage siden, der ikke stod et eneste ord her. Tolv timer senere fyldte teksten 14 a4-sider. Dagen efter skrev jeg det hele igennem og fjernede 4 sider, som ikke holdt standarden. Hellere kortere og bedre. I dag har jeg igen skrevet det hele igennem og nu står det foran dine øjne. Jeg håber det gør en forskel.

Det kunne skrives på en weekend. Eller på en time hver morgen i to uger. Det kan være du læser dette om tre år og ironisk tænker: Tillykke med det, der er 17 der har læst det. Det kan også være denne tekst har givet inspiration til at andre skriver, producerer podcast, holder foredrag eller udgiver video om det der interesserer dem. Uanset er det en tekst, der ville skrives og det blev den. Den glæde og energi det har skabt i mig at få lov at skrive og udgive den, er umulig at prissætte, den kan man kun nyde.

Tak!

Hvis du har fået denne tekst tilsendt fra en anden, så er jeg glad for vedkommende synes det var værd at sende den videre og jeg er glad for du har følt, at den var værd at læse. At blive delt er et skulderklap, som jeg er særlig glad for.

Jeg udgiver løbende og derfor håber jeg at du vil besøge damsted.com og tilmelde dig mit inspirationsbrev. Det er gratis og udkommer cirka en gang om ugen.

Sidst vil jeg give dig et godt tilbud. Måske trænger du til nogen, at tale med om dette. Derfor giver jeg altid en virtuel 1:1, med udgangspunkt i dig og dine muligheder, til kr. 800,- + moms. Sammen finder vi energien, den gode idé eller vejen frem og du får en god begyndelse og et rask skulderklap at starte på.

Kontakt mig på Damsted@gmail.com og lad os aftale et virtuelt møde. Har du brug for flere snakke kører vi efter de normale priser derfra.

Tak fordi du gav mig din tid. Held og lykke!

Patrick Bay Damsted

Patrick Bay Damsted

Nysgerrigt undersøger og beskriver Patrick vores menneskelige erfaringer og indsigter - og de blinde vinkler, som påvirker vores hverdag og livskvalitet.