Mr. Beast

Nu kan det jo ikke være sjov det hele. Man kan meget når man er født med en guldske i røven. Vi har jo en del forpligtelser, som han ikke har. Det er bare Youtube. Men, men... det er jo ikke journalistik? Nej. Korrekt. Det er langt vigtigere end det.

Hvis du orker, kan du forsøge at forklare Mr. Beast til en redaktionel chef på et af de utallige danske medier, der så brændende ønsker sig kontakt med netop de mennesker, som Mr. Beast har langt over 100 millioner af blandt sine abonnenter. Omgående vil du blive mødt af en bunke forklaringer på hvorfor netop de og deres medie, slet ikke kan gøre det som Mr. Beast har gjort.

Jeg er sikker på de har ret, men ikke af de årsager, der bliver nævnt. Det er helt andre årsager, der gælder. Kun en ting har de ret i. Konkurrencen er umulig, de vil aldrig kunne vinde. Det er for sent.

Der er ingen guldske

Jimmy Donaldsons eneste ønske var at blive Youtuber. Og det blev han. Ikke verdens største, for der er (på skrivende tidspunkt) 4 kanaler foran hans største, men verdens bedste. Og det blev han. Ingen er bedre til at fange og fastholde opmærksomheden blandt verdens unge øjne end Mr. Beast.

Mr. Beast var et tilfældigt gamernavn han fik tildelt da han oprettede en konto på Xbox og det har hængt ved lige siden. I dag er det langt over 100 millioner abonnenter på Youtube fordelt på 5 primære engelsksprogede kanaler. Dertil en bunke abonnenter på de dubbede kanaler, der bl.a. dækker spansk, portugisisk til det brasilianske marked, hindi, fransk, arabisk, japansk og - på pause i øjeblikket - russisk. Når de internationale kanaler bliver lagt til, nærmer vi os 200 millioner abonnenter og snart 30 milliarder videovisninger.

Mr. Beast er også et studie, med over 60 ansatte, der er udviklet præcist til at understøtte en produktionsform, der ikke ligner noget andet vi kender indenfor film og tv. Hvert set bliver brugt en gang og derefter revet ned. Der er et konstant flow af videoer i produktion og endda et mindre flow af videoer, der i Jimmys øjne ender for dårlige til at blive vist. Så bliver de droppet. Aldrig udgivet. Afskrevet og lært af.

Jimmy Donaldson, der er født i Kansas og voksede op sammen med sin bror og singlemor, der var ansat i det amerikanske militær, udgav sin første video i februar 2012. Han udviklede hurtigt et brændende ønske. Han ville være Youtuber. Al tid han selv kunne bestemme over blev investeret i netop det formål.

Når du genbesøger Jimmys videoer fra den første tid, så er det tydeligt, at han vokser op på Youtube. Med kameraet kørende og tankerne rullende. Reflekteret og på jagt og vagt. Han suger til sig og filtrerer det han lærer, i to store bunker. Det der skal være mere af og det der slet ikke skal være med.

Faktisk er det største kendetegn ved en Mr. Beast video ikke generøsiteten, de store tal, evnen til at udvikle og arbejde i stramme koncepter, men evnen til aldrig at sætte seerens tålmodighed og interesse under den enkelte videos idé. Uanset hvor mange penge eller hvor stor en idé videoen har, så bliver der altid klippet skånselsløst, hurtigt og hårdt.

Mr. Beast dvæler ikke ved sig selv, sin idé eller økonomien. Det bliver aldrig en serie og indholdet bliver aldrig strukket. Stik modsat moderne tv. Stik modsat moderne mediehuse.

Man får meget når man giver det hele væk

Jimmy Donaldson er en hård hund når det kommer til video. Der bliver ikke givet ved dørene. Men det gør der i resten af hans tankegang. Mr. Beast er bygget på idéen om generøsitet og det blev også det første reelle jordskred på kanalen, som unge Jimmy møjsommeligt havde opbygget til en lille, fast følgerbase på cirka 30.000 abonnenter.

Da han modtog sin første henvendelse om et sponsorat på USD 5000,- gik han tilbage til sponsoren og bad om lov til at give alle pengene væk. Og samtidig bad han om det dobbelte beløb! Primært fordi Jimmy instinktivt følte, at det ville være mere opsigtsvækkende og en bedre overskrift, at det var USD 10.000,-.

I dag er det en helt typisk fremgangsmåde, at en video bliver født af en overskrift og det billede, der skal få folk til at klikke på videoen. At thumbnail og titel bliver lavet først, så man ved videoen kan klare sig i den benhårde konkurrence om opmærksomhed, som er mellem de godt 500 timers youtubeindhold, der udkommer hvert minut. Men sådan var det ikke i 2017.

Så snart pengene var i Jimmys hænder gik han ud og fandt den første hjemløse han så og gav ham de USD 10.000,-. I dag et legendarisk øjeblik på Youtube. Dels fordi det er så akavet og dels fordi det er så rigtigt. Jimmy Donaldson, der havde droppet universitet for at blive Youtuber (og var blevet smidt ud hjemmefra af samme årsag), fandt en måde, at redistribuere penge i det kapitalistiske samfund fra top til bund. Fra rig til fattig. Fra overflod til trængende.

Siden har strømmen af sponsorater og reklamepenge fået selskab af bidrag fra seere over hele verden. Siden er Mr. Beast gået fra at være en dreng på Youtube til at være et produktionsselskab, en burgerkæde, et slikbrand og en merchandisebutik. Altsammen for at samle penge ind til de værst stillede i verden.

Mr. Beast er en forretning, der skal skabe et overskud, som bliver fordelt løbende og i rasende tempo, i perioder før det er skabt, mellem værdigt trængende, vigtige mål for fremtiden og abonnenterne. I en evig trekant mellem Jimmy, sponsorerne og abonnenterne er opmærksomheden den bærende faktor.

"Fra jeg begyndte at tjene penge, som 16. årig til nu, har jeg reinvesteret alt. En dollar om dagen blev til to og tre. Så omsatte jeg 10.000 om måneden, så 100.000. så en million dollar om måneden" har Jimmy Donaldson fortalt Associated Press.

"Jeg vil bare lave de bedste mulige videoer. Jeg interesserer mig ikke for at på et slot eller køre i en Lamborghini. Jeg lever for at lave content og underholde folk", fortalte han videre.

Opmærksomheden fra abonnenterne tiltrækker sponsorernes opmærksomhed, som muliggør bedre videoer, som igen tiltrækker abonnenterne, der så muliggør at Jimmy kan give en masse oversete og trængende mennesker opmærksomhed.

Det interessante ved Mr. Beast er måden, hvorpå han selv sætter alle regler. Hvis man vil være en succes på tv eller film tager man typisk til Los Angeles. Men ikke Jimmy Donaldson. Han køber jord, bygger studier og skaber arbejdspladser i Greenville i North Carolina. En by med 87.000 indbyggere, hvor han selv bor. Senest gennem en anslået investering på USD 14 millioner i nye studier og teknik. Så må verden komme til ham, hvis de vil ham noget.

Og det gør verden. Tæt på hele verden.

Så hvorfor er det at så få kan gøre det Jimmy Donaldson har gjort? For det første er det mangel på vedholdenhed. At investere sig selv og sin tid så uforbeholdent i så mange år og derefter insistere på at udvikle, fremfor at fastholde, er forbeholdt de få med det største mod.

For det andet kræver det en blind vinkel, påtaget eller ubevidst, for hvordan resten af verden ønsker du skal agere. Du skal overse eller gennemskue og ignorere de stærke kræfter, der ønsker at du retter ind og holder geleddet.

Sidst kræver det fortsat risikovillighed. Det handler ikke om at opnå status quo, men at udfordre den. For altid. Og netop derfor kan ingen danske medier gøre det, som Jimmy Donaldson gør. Fange og fastholde opmærksomheden blandt dem alle helst vil i kontakt med.

Her er en virkelig fin og lærerig dokumentar om Jimmy Donaldson, som er udkommet på Curiosity Stream, som er youtubernes egen streamingtjeneste.

Her er det youtuberne Colin & Samir, der har fået en meget ærlig og økonomisk snak med Jimmy Donaldson, som også her deler rundhåndet ud.

Sidst er dette en virkelig indsigtsfuld video med manageren for Mr. Beast, som fortæller om strukturen omkring kerneforretningen, såvel som sidebutikkerne.