Når offentlige kampagner skal rime på sex

De kender os ikke. Men på kønsløse statskontorer sidder mennesker, der ubønhørligt jager en målsætning om, at du og jeg skal leve længere. Så længe, som muligt. Vejen til det mål er brolagt med anbefalelsesadfærd. Dette ord er kernen for administrative tophjerner, der er på konstant jagt efter adfærd, som du og jeg burde have og ikke burde have. For vores eget bedste, naturligvis.

Almen askese er naturligvis voldsomt livsforlængende: Du bør ikke drikke mere end 21, hhv. 14, genstande om ugen og aldrig mere end 5 på en aften. Rygning skal du holde dig helt fra og du bør end ikke tænke på smør eller fedt fra dyr. "Der er noget farligt indeni", som Lily Broberg sang i 1976.

Nu er vi jo rimeligt veloplyste i dette land, så alt dette er vi godt klar over. Men det vi måske ikke er klar over, er hvor meget af budskaberne der er reklame og markedsføring og hvor meget der reelt er livsforlængende.

For noget tid siden var jeg til et foredrag, hvor en af hovedpersonerne bag kampagnen “6 om dagen”, fortalte om tilblivelsen af netop den kampagne. Egentlig hviler hele kampagnen på en hollandsk undersøgelse, der konkluderer, at hvis du går fra at spise 250 gram frugt og grønt om dagen op til 400 gram så lever du ca. et halvt år længere før du får kræft og du lever ca. 8 måneder længere efter du har fået kræft. Eller, med deres egne tal: Fremfor at du får kræft når du er 73,5 og dør når du er 75,7 år, vil du med 400 gram frugt i mavsen per dag, leve kræftfrit til du er 74,2 og dø når du runder 76,2 år.

Det er tal der er gennemskuelige og til at se gevinsten ved. Jeg vil i hvert fald gerne se de børnebørn, jeg forhåbentlig får, i så lang tid, som jeg overhovedet kan. Hvert sekund tæller, som de sagde i 24 Timer. Men noget stemmer ikke. For de danske tal er jo ikke 400 gram frugt om dagen, som i den hollandske undersøgelse. Anbefalingen her i landet er 600 gram frugt og grønt om dagen.

I foredraget fik vi fortalt hvordan idéen om “6 om dagen” var født i lyset af en norsk kampagne. I norge anbefaler de 5 om dagen inspireret af den amerikanske “5 a day”-kampagne. Og vi fik også at vide, at idéen om det netop skulle være 6 om dagen, var opfundet i Danmark, som en fræk kampagneting, der var nemmere at forstå end budskabet om 3,5 stykker frugt og grønt om dagen. Som er det egentligt beviste i den bagvedliggende hollandske undersøgelse. “6 om dagen” var ganske simpelt meget mere kampagneegnet, end det reelle og videnskabelige budskab.

Jeg skal ikke angribe nogen for at stramme virkeligheden og sætte ting på spidsen, for at flytte meninger eller produkter. Det har jeg selv levet godt og fint af i mange år. Men jeg synes faktisk, der er forskel på en stramning for budskabernes skyld og på at næsten fordoble anbefalingen for at gøre den lettere at kommunikere. Eller skulle vi sige det rent ud. Gøre den mere sexet.

Der er målt en lille forlængelse af de raske år og en mindre forlængelse af livet ved 350 gram. Som så er opskrevet over det runde tal 400 gram til det langt mere campaignable 500 gram. Og derefter - yderligere - spændt op til lir af de danske kampagnefolk til 600 gram.

Det vil sige, at i stedet for at drikke en brikjuice, æde et æble og spise mine majs og bønner til aftensmaden, skal jeg nu rende rundt med evig dårlig samvittighed over aldrig at få spist min papayafrugt mens min kiwi rådner og appelsinerne er begyndt at råbe af mig. Samtidig med at der står vandmelon, banan og smoothies ud af ørerne på mig, fordi det var nemmere at kommunikere. Det er lige til, at få frugtknopper af.

Der er ingen der kan blåstemple denne bevidste, statslige fejlkommunikation over i besparelsessnak. Som det viste sig da folkene bag “6 om dagen” selv regnede på det.

Besparelsen ved de opskrevne 500 gram frugt og grønt om dagen er på samfundsplan godt 306 millioner kroner. Men den forlængede levetid og de sygdomme, som så vil ramme os i stedet for kræft og hjertekarsygdommene vil koste 345 millioner kroner om året. Altså er den eneste fortjeneste, at vi bliver ramt af nogle andre sygdomme, som dog ikke dræber os, men fordyrer vores bonuskvartaler med nogle millioner kroner. Det skal nu ikke afholde os fra at leve sundere, men økonomien er i hvert fald ikke en reel årsag.

Jeg elsker frugt. Frugt er godt og lækkert. Der er intet, som kan forbedre arbejdsdagen, som et æble fra frugtkurven og intet, der kan nappe den lille sult, som en banan. Men hvis den seneste amerikanske undersøgelse, fra april 2010, har ret, er der ekstremt lille gevinst ved at spise frugt og grønt i store mængder, når det kommer til kræftrisiko.

Paolo Boffetta fra Mount Sinai School of Medicine in New York undersøgte mellem 1992 og 2000 data fra 23 centre i Europa op mod cancerstatistikken. Han fandt, at for hver to portioner frugt eller grønt du spiser hver dag, falder din kræftrisiko med 3%. Det er naturligvis værd, at tage med. Men det er ikke værd at ødelægge nydelsen ved frugt og grønt, fordi det pludselig skal være en daglig og sur opgave, at æde sig gennem 6 pligtportioner når 3,5 lystportioner er rigeligt. Bare fordi det offentlige pligtpoliti, bedst kan lave OBS-indslag, der rimer på sex.

*Jeg er ikke læge eller på anden måde ekspert i fødevarer og helbred. Jeg anbefaler ikke en bestemt adfærd eller at du skal lade være med at lytte til budskaberne om sund adfærd. Dette er en tekst, der handler om de metoder der brudes i kommunikation af anbefalelsesadfærd.

**Dette er en tekst, der er skrevet for år tilbage. Jeg kan være blevet klogere, det samme gælder resten af verden.