Når man ser jorden hænge frit i et mørkt, koldt, sort rum, som ikke understøtter menneskeliv, så forandres ens forståelse. Man ser, hvor skrøbelig den lille jord er og hvor ensom, den hænger i rummet. Som det eneste venlige sted, vi kan få øje på.
Mørket og den dystre arv ligger gemt, lige under overfladen, i mange af vores mest anerkendte kunstnere. Vi fortæller hinanden, at det er en væsentlig del af at kunne kreativt. Det er en del af prisen, som du betaler for den kreative gave, at kunne forløse smerten i noget, andre kan forstå og føle.
Når et menneske fortæller sin historie ligetil eller lader den inspirere til fiktion bliver vi alle bedre mennesker. Det har noget terapeutisk, at gengive historien til andre. Men det har også en terapeutisk funktion, at give sin historie til andre, så de kan kende og genkende sig selv i den.
ChatGPTs mål er at skrive en tekst, der ligner enhver anden tekst indenfor samme genre eller område. Min erfaring er, at det gør den godt. Men ChatGPTs mål er ikke, at skrive noget, der er rigtigt. Det skal primært se rigtigt ud.
Det som de fleste mennesker flygter fra er dem selv. Aldrig i menneskets historie er der blevet sat så mange ord på den enkeltes identitet og ret til at udtrykke sig og være. Men ord er ord. Tilbage står vores skyggeside stadig ensom og overset.
