Social kapital

Om du holder op med at ryge eller melder dig ind i en gruppe på Facebook er lige godt. Det vil give dig lige så mange år ekstra på jorden. Så stærk er den kraft, som denne klumme handler om. Nemlig at føle et tilhørsforhold til en gruppe. Vi taler om den lim, der holder samfund sammen. Ikke lovgivningen, håndhævelsen eller straffen, heller ikke demokratiet - men den sociale lim. Samfundets sammenhængskraft, eller mere teoretisk benævnt den sociale kapital. Det er idéen om at den enkelte kan opnå mere på egne vegne, ved at slå sig sammen med andre med samme behov. Det er andelstanken, arbejderbevægelsen og det er 2.1 millioner danskere på Facebook. Nogen mener Facebook er spild af tid. Andre at den er et modelune. Og så findes der dem, der taster og aftaster verden gennem Facebook.

I min verden er Facebook i sig selv ikke spændende. Det er energien bag de sociale netværk, som er de hurtigst voksende medier i Danmark, derimod. Og den er svær at komme udenom. Du er garanteret allerede medlem af et socialt netværk - sikkert førnævnte, men måske ogå flere. Som LinkedIn, der satser på at skabe et professionelt netværk. Hvis du er i midt i folkeskolen er du på Arto. Hvis du er på jagt efter den eneste ene er du sikkert medlem af Dating.dk eller måske et mere specifikt og selvbeskrivende. F.eks. Elitedaters eller Beautiful People eller Hundedates. Og hvis du er på forkant har du en Twitterkonto - lissom Lance Armstrong, Lars Løkke Rasmussen og Ashton Kutcher. Sidstnævnte har de seneste uger kæmpet med CNN om at blive den første, der rundede 1 million læsere på Twitter. En kamp som blev startet som en udfordring af skuespilleren Kutcher, der ved udfordringen lå 50.000 læsere under CNN. Kutcher lovede sit Twitterfølge at tage til Atlanta og lave dørfis hjemme hos Ted Turner. Ted Turners netværk lod Larry King sende en videorespons, hvor de lovede at "begrave Kutcher", og truede, som King så malende beskrev det, med ordene: "Ved du hvor store vi er - hvem det er du udfordrer?".

Twitter talte og svaret var, at det var et menneske. Ikke et af de gamle massemedier, der blev den første og største på denne sociale platform. Samme sted som nødlandingen på Hudson floden med US Airways 1549 først brød som nyhedshistorie. Samme sted som Oprah startede sin tilstedeværelse på de sociale platforme. Samme sted som formodentlig bliver det næste store sociale mødested på nettet - efter Myspace og Facebook. Og vi kan følge med. Sådan kan man jo hænge efter udviklingen og flytte sig fra sted til sted, sammen med alle de andre. På evig og fælles turné i al fremtid. Det faktum at vi kan lide at samle os i grupper med fælles værdier er jo ikke nyt. Om det foregår det ene eller det andet sted er ikke vigtigt. Det vigtige er at nu kan vi udveksle social kapital så meget lettere, fordi vi har et verdensdækkende netværk og nogle solide tjenester.

Endelig kan den sociale kapital komme i spil - og så kan den, sjovt nok, kun kombineres med økonomiske tab. Foreløbig er det ikke lykkedes nogen at tjene penge på Facebook eller Twitter. Man fristes til at spørge sig selv om det er fordi, disse sociale netværk kun handler i social kapital. Altså den værdi, der er kun kan udveksles mellem mennesker, uden brug af penge. Og at der stadig ikke findes et sted i Excelarket, hvor vi kan opgøre ROF - Return On Friends. Eller om hele tilgangen fra den økonomiske og markedsmæssige side, er forkert tænkt. Jeg tror på det sidste.

Selve tanken, at der findes en kapital, som udelukkende henter sin værdi i det enkelte menneskes evne til at indgå i og trække personlige fordele ud af fællesskaber, er fra 1916. Hvor West Virginias pligtopfyldende tilsynsførende med landskolerne, Lyda Judson Hanifan, i en pamflet beskrev nødvendigheden af at alle i kommunen havde en menneskelig aktie i den enkelte skole for at den fungerede godt. Dengang handlede det om et geografisk afgrænset områdes evne til at oprette og bygge ordentlige skoler, til gavn for beboernes børn og dermed beboerne. Fordelene var nemme at se. Få kunne få hjemmeundervisning, landlig hverdag og en velgennemført læseplan til at hænge sammen. Derfor introducerer Hanifan tanken om den sociale kapital, som er en kultivering af fællesskab, den gode vilje og tro på hinanden, som nødvendig for succes. Senere er det hele nedkogt til netværk, normer og tillid, som er den akademiske beskrivelse af det der gør social kapital i dag.

Af uransagelige årsager er der ingen, som griber Hanifans opfindelse af begrebet social kapital i 1916 og - bortset fra et kapitel i en af Hanifans egne bøger fra 1920, er der ingen der nævner konceptet i mange år. Indtil 1970erne. Her vågner den sociale kapital igen - denne gang i et nyt forsvar for de små samfund og deres evne til at udligne økonomiske og nedarvede værdier. Her tager både højre og venstrefløjen den sociale kapital til sig og mener den tilhører netop dem. Måske fordi præcis denne type kapital tilhører alle mennesker. I 90erne skydes termen social kapital ind på den politiske boldbane og deltager nu i et hårdt spil om udenrigs-, indenrigs- og lokalpolitik, der ender med at den politiske forsker Robert D. Putnam udgiver bogen "Bowling Alone". Bogen handler om USAs mistede evne til at engagere sig i fællesskaber, udtrykt på lokalplan ved at flere så at sige bowler alene, altså i egne og lukkede grupper fremfor at lade grupperne udfordre hinanden.

Robert D. Putnam beskriver en vej ind i de sociale netværk og medier, som er farbar for os, der gerne vil indtage dette nye land, med en økonomisk kapitaltanke i rygsækken. Han siger at social kapital har to store styrker, nemlig at kunne bygge grupper med fælles behov og værdier, en effekt han kalder "bonding" og at kunne forbinde disse grupper med hinanden, en effekt han kalder "linking". Set på tilstrækkelig afstand er det netop det som Facebook, Myspace, Twitter, Linkedin og sågar Hundedates gør. De skaber fællesskaber og forbinder dem. Det eneste det gælder om for os annoncører er at træde ind i fællesskabet og lade den sociale kapital rive os med. Det er det gamle bjørnetrick, fisk hvor fiskene er. Om ikke andet, så for vores egen skyld. Særligt nu vi ved at et godt socialt liv med selvvalgte tilhørsforhold, giver lige så mange ekstra år på livslinien, som et rygestop. Måske er det derfor, der er 2.1 millioner danskere på Facebook.

*Dette er en tekst, der er skrevet for år tilbage. Jeg kan være blevet klogere, det samme gælder resten af verden.