Sort uheld

Findes sort uheld? Eller er det bare en træls timing af begivenheder? Vi har alle haft oplevelsen af, at ting ikke lykkes og at det spreder sig i ens liv. Det begynder med en ting, der ikke giver sig og for hvert forsøg er det som om knuden strammer sig hårdere. Indtil den dårlige energi vokser ovenud og spreder sig til resten af ens liv. Men er det uheld?

For at sort uheld kan eksistere, kræver det at held eksisterer. Altså at der findes en kraft, som uanset dine evner og indsats, gør at gode ting sker for dig. Endda på trods af hensigt. Eftersom den enes held sagtens kan være den andens uheld, hvordan skal en naturlig kraft så vælge netop dit held fremfor en andens?

Et forståelsesmæssigt greb som vi bruger, er at tro på folk selv påfører sig deres sorte uheld. De hænger hesteskoen med bunden opad, går under en stige, spilder salt, smadrer et spejl eller åbner en paraply indendørs. Og vupti, har vi årsagen til deres ulykke forklaret.

Men hvorfor er netop de aktiviteter så forbundet med ulykke og uheld. De fleste oprindelser er ret ligetil og kommer ofte direkte ud af vores fælles historie.

Fra den sidste nadver får vi tallet 13, som et tegn på ulykke. De er 13 til bords og Jesus bliver forrådt. Fra kristendommen får vi også fredag som en uheldig dag. Det er på grund af langfredag, der tradionelt af den romersk-katolske kirke betragtes som en dag, hvor man ikke må spise kød fra varmblodede dyr, for at ihukomme Jesus Kristus korsfæstelse.

For at opveje for det årligt gentagende manglende burgersalg, så Lou Groen, der var franchisetager på McDonalds i Ohio, Cincinatti, en mulighed i de koldblodige fisk, som gerne måtte spises. Han opfandt til lejligheden Filet-O-Fish. Og det er jo egentlig meget heldigt.

Sådan fik vi fisk på McDonalds menu og fredag d. 13, som den klassiske dårlige dag. I Spanien er det tirsdag, der er den uheldige ugedag. Det kommer af dagens spanske navn, som er martes. Hvilket kommer ud af guden Mars, som var krigsgud og derfor er dagen forbundet med ulykke og tragedie. En læresætning siger endda: En martes 13 no te cases ni te embarques. Du skal aldrig blive gift eller borde et skib på en tirsdag d. 13.

Netop søens folk har en solid liste af tegn på dårlige tider eller ting, man bør undgå. Måske fordi det har været - og tildels er - forbundet med så stor fare, at man samtidig er midt i naturens største kræfter og luner - og langt fra sikkerhed. I hvert fald er dødstallet på havet langt større end i alle andre professioner, langt op i tiden.

Naturen er centrum i megen overtro på dækket. Det er jo tillokkende at afskrive det meste som tilfældigheder, der er blevet tillagt alt for megen vægt. Men der er faktisk også tegn, som godt kan fungere som valide for at en hård dag venter.

Sejlere lærer at hvis solen går rød ned, så bliver det en god nat. Hvis solen står rød op, så bliver det en hård dag. Hvilket giver en vis mening, så længe man sejler i mellembreddegrader, hvor jordens rotation typisk skaber vind fra vest mod øst. Hvilket kan betyde, at når solen er rød om morgenen reflekteres dens lys på skyer med nedbør, som endnu ikke er synlige i horisonten. Og derfor kan indikere et indkommende uvejr.

Men noget er også mere frit flyvende. F.eks. at man ikke må fløjte på et skib, fordi det udfordrer vinden og bringer hårdt vejr. Og sådan en overtro kan rejse med de mennesker, der bærer den. Da man begyndte at bruge snoretræk til scenelofter på teatrene, var det ofte søfolk man ansatte til at betjene dem - jobbet lignede det de kendte fra de store master - og derfor fløjter man heller ikke på et teater. Der er masser af tung overtro knyttet til både teatre og forestillinger.

Der findes et teaterstykke, der kan få de fleste skuespillere og teaterarbejdere til at gyse. Så meget at de ikke omtaler stykket ved navn, men typisk gennem kodenavnet: "Det skotske stykke". Det er Shakespeares Macbeth. Frygten kommer fordi stykket følges af en blodig historie.

Man mener at første gang det skulle opføres i 1606 døde hovedrolleindehaveren pludseligt og Shakespeare måtte erstatte ham. Det blev kun begyndelsen på horrible ulykker omkring forestillingen. Senere i Amsterdam dør en skuespiller på scenen ved en ulykke med et scenevåben under forestillingen.

Selv meget tættere på vor tid, nemlig i 1947, dør skuespilleren Harold Norman, der var kendt for at grine af overtro, da slagsmålet på scenen bliver for voldsomt. Kombineret med indtil flere publikumsoprør under opførsler i både USA og England, endda et der krævede 22 dødsofre og over 100 sårede, er Macbeth blevet teatrets unævnelige.

Ulykken skulle klæbe til stykket fordi Shakespeare efter sigende har givet de tre hekse i stykket ægte besværgelser som replikker. Hvilket skulle have ophidset virkelige hekse til at kaste en evig forbandelse over stykket.

Tilfældighedens mønstre

Måske er kerneordet ikke held og uheld, men tilfældighed. Nogle gange vil tilfældet bringe noget, der føles som held, andre gange vil tilfældet være neutralt og ind i mellem vil det føles som uheld. Når der tilfældigt sker en række ærgerlige ting, som tidsmæssigt ligger tæt på hinanden, føles det som akkumulerende uheld.

Den engelske psykologiprofessor Richard Wiseman udgav i 2003 bogen "The Luck Factor", hvor han efter hundredevis af interviews med mennesker, der følte sig enten meget heldige eller uheldige, kunne konstatere, at vi ofte vælger vores held selv. Primært gennem 4 forskellige strategier.

Mennesker, der afslappet ser efter muligheder i livet og skaber netværk, vil ofte føle sig mere heldige. Det samme gælder mennesker, der følger deres mavefornemmelse. De personer, der forventer deres fremtid primært er god og dem som kommer hurtigt videre fra de oplevelser, der ikke gik som ventet. Richard Wiseman påviste, at hvis de der følte sig uheldige overtog de heldiges vaner, så endte de ofte med at føle sig heldige, fik bedre selvværd og helbred.

Heldet følger de tossede siger vi og mener nok, at heldet følger de modige og opsøgende. Dem der stiller sig til rådighed for livet og dermed heldet. Måske er det ikke sværere end som Thomas Jefferson, USAs tredje præsident, sagde: "Jeg tror meget på held og har opdaget, at jo hårdere jeg arbejder, jo mere heldig er jeg"

Hjernen leder efter mønstre og dem vi forventer er dem vi finder. På godt og ondt. Derfor kan den samme sorte kat både være et godt tegn på et skib og et skidt tegn på en landevej. Det mest uheldige sted at møde den sorte kat er faktisk på et kattehjem. For sorte katte har langt mindre chance for at blive adopteret.

Og det er uheldigt! For det kan hverken kattens indstilling til livet eller arbejdsindsats lave om på.

En del af aftalen mellem os er, at jeg kun skriver til dig, når jeg har noget at sige, som jeg mener er værd at forstyrre dig med. Jeg vil ikke clickbaite eller fortælle uinspirerende historier for at holde min plads i dit medieforbrug. Derfor er der gået halvanden måned siden jeg sidst skrev et inspirationsskriv. Jeg håber det er ok.

Nu er vi 51, der abonnerer på dette nyhedsbrev. Jeg vil så gerne have at vi bliver endnu flere, så del gerne med nogen, som du mener kan have glæde af det - og husk at abonnere selv, hvis du ikke allerede er på listen.

Klik her og gør det nu.

Hilsner Patrick