Når alle kan blive alt og bliver det, så er der en højere barre før du er noget. Som alle andre ikke er. Det bringer det enkelte menneske i lidt af en presballe. For på den ene side har vi brug for flokken for at overleve og på den den anden side har vi brug for at skille os ud for at leve.
I 1970 havde miljøaktivister afviklet Jordens Dag for første gang og det var tydeligt, at den samlede stemme, slog meget hårdere end de sporadiske og spredte, som man havde haft før.
Nogen fik en idé: hvad nu hvis vi kan få alle til at kigge på forbrugeren fremfor os?
Udfordringen træder tydeligt frem når fjenden ikke længere er fælles og bliver hinanden. Når identitetskrigen går fra at være fælles til at være polariseret og personlig. Nationalt såvel som internationalt.
Findes der faktisk held og uheld - eller er det vores hurtige forklaring når tilfældet skaber et mønster, som vi tror vi ser? Noget tyder på held findes, men nok ikke på den måde, som vi typisk tror.
Spørgsmålet er om du, som bruger, har algoritmens respekt? Hvis Google af en eller anden årsag ikke kan lide min side, vil du aldrig kunne finde dette skriv. Selvom du søgte efter det! Det vil forsvinde fordi vores relation ikke er direkte, men har en algoritme mellem os.
