Som drengen, der alligevel droppede ud af skolen som 17 årig for at spille i Dead Poets Society, lærte Ethan Hawke tidligt at han aldrig igen kunne give et første indtryk. Han ville derfra og for altid være Ethan Hawke, der spillede en rolle.
Mit personlige billede af det kreative arbejde er en evig cyklus. Af mørke, lys, mørke. Modvilje, vilje, modvilje. Modstand, lyst, modstand. Har vi brug for mørket, modviljen og modstanden? Det ved jeg ikke. Men jeg ved jeg har brug for lyset, viljen og lysten.
Det er uretfærdigt, men vores hjerner fokuserer meget mere på det negative end det positive. Det giver jo fin mening, hvis vi tænker ren overlevelse. Hellere overforberedt og tilbøjelig til sikre valg end
Det vigtigste jeg lærte af at date i halvfemserne er, at man ikke skal være en pleaser. Helt grøn udi relationer forsøgte jeg at udslette mig selv i forsøget på, at skabe så
