Var det også godt for dig?

Kan du huske første gang, du indtastede en søgning på Google og trykkede på "Jeg føler mig heldig"-knappen og landede på en relevant side? Kan du huske første gang, du satte dig ved en computer med grafisk brugerflade og pludselig kunne udføre ret komplekse opgaver? Kan du huske første gang, du foretog et opkald på en mobiltelefon, som sikkert dengang hed en biltelefon, fordi den var fastmonteret til bilens strømforsyning, og kom igennem? Nej - det kan du ikke vel? Sandheden er, at for de fleste af os var hver af de ovennævnte situationer sød fremtidsmusik, indtil de pludselig indfandt sig. I dag er det hverdag - men hver af disse skift, og mange flere, har drastisk ændret den måde vi kommunikerer, producerer og markedsfører på - for evigt.

Mobiltelefoner, som de hedder nu, er den mest solgte gadget i verden - der findes langt flere af dem, end der findes computere. Og de er langt tættere på mennesket end computeren. De grafiske brugerflader er i dag en forventning, som vi har til alle grænseflader mellem os og enhver teknik. Tålmodigheden er meget mindre. Og Google - ja, Google er de facto standard indenfor søgning i den vestlige verden. Måske tænker du at jeg burde skrive at Google er en de facto standard indenfor indeksering af vores viden i den vestlige verden, men så langt vil jeg ikke følge med Googles selvbillede - og det er der en god grund til. Jeg går nemlig og venter på en ny "første gang", som jeg tror vil forandre vores verden endnu en gang. Google har længe været og er lige nu fuldstændig førende indenfor søgning - og reklame, for den sags skyld. Google startede ved et tilfældigt møde mellem Larry Page og Sergei Brin, da sidstnævnte bliver sat til at vise Larry rundt på Stanford Universitetet. Året efter har de udviklet søgemaskinen BackRub, som kører internt på Stanfords netværk. I 1997 omdøber de den til Google (et ordspil på Googol - som er en matematisk term for et ettal med hundrede nuller efter sig), for at vise deres intention om at indeksere ubegrænsede mængder af viden. Og i 1998 starter de Google Inc, som virksomhed, med adresse på 232 Santa Magarita, Menlo Park, som var Sergeis svigerindes garage.

Sidste år omsatte Googles engelske søgemaskine for flere annoncekroner end Englands største kommercielle TV-station ITV og Googles danske pendant vil formodentlig omsætte mere end TV 2 indenfor de kommende 12 måneder, hvis virkeligheden fortsætter som tendensen forudsiger. Så på bare 12 år har Google redefineret hvordan vi søger viden, hvordan vi bruger medierne og hvordan vi annoncerer. På samme tid er Google blevet det største annoncebærende medie i både England og Danmark. Det var der nok ikke mange af os, der tænkte på da vi trykkede "jeg følger mig heldig" første gang. Men det ender ikke her. Tværtimod. Googles førerposition sætter dem også i en anden position, nemlig som ultimativt benchmark. Masser af små garagevirksomheder og teknologiske opstarter drømmer om at udvikle og markedsføre Google-dræberen. Faktisk bliver det nærmest fokus for disse virksomheder, så meget at de glemmer at udvikle på samme måde, som gjorde Google stor. Nemlig at lave et godt produkt for brugeren først og derefter finde en forretningsmodel.

Stephen Wolfram er utvivlsomt en nørd. Han er videnskabsmand om en hals og er skaberen af Mathematica, som er et stykke software, der understøtter hans hovedtese, nemlig at alt kan beregnes, hvis bare man ved hvordan det skal gøres. Og det er præcis det han har tænkt sig at gøre med sin kommende nettjeneste, der kommer til at hedde Wolfram-Alpha (du kan allerede nu se skallen på http://www.wolframalpha.com/, men du kan ikke bruge den før til maj). Stephen Wolframs grundidé er at gøre computeren i stand til det, som vi regnede med den ville kunne da vi udviklede den i 40erne og 50erne. Nemlig i stand til at beregne svaret på alle spørgsmål, som vi kendte baggrunden for. Ikke bare søge i eller indeksere den viden vi allerede har, men kan bruge den som baggrund for beregninger af svar på specifikke spørgsmål. Deraf navnet: Computer - eller på dansk: Beregner.

Stephen Wolfram vil ikke bygge en søgemaskine, men en svarmaskine. De seneste år har hundrede mand fodret maskinen med det vi ved og skabt modeller for, hvordan Wolfram-Alpha kan beregne svar indenfor områder som teknologi, mad, musik, geografi, meteorologi og forretning. Man skal kunne stille Wolfram-Alpha et faktuelt spørgsmål, som f.eks.: "hvor meget nedbør falder, der i gennemsnit i København?" og få et svar, der beregnes ud fra den data vi har og den viden vi har om meteorologi, fremfor at få en række dokumenter, der måske indeholder det rette svar. Wolfram-Alpha skal arbejde med at skabe svar ud fra det vi ved, fremfor det vi har udgivet. Som eksempel vil den f.eks. kunne svare ordentligt på spørgsmålet: "Hvornår startede google.dk?", prøv at taste det spørgsmål ind i Google og se søgeresultaterne.

Kommer Wolfram-Alpha så til at revolutionere vores verden og adfærd, på samme måde, som de grafiske brugerflader, mobiltelefonen og Google har gjort? Vil vi om fem år sidde og grine af dengang vi brugte Google til at finde svar og bagefter måtte beregne svarene på vores spørgsmål selv, udfra de muligheder søgemaskinen stillede til rådighed? Eller vil Wolfram-Alpha forblive en nørds drøm om at bruge computeren til det computeren havde lovet den ville? Vi ved det ikke endnu. Det vi ved er at forandring sker hurtigt når nogen rammer det rette behov med den rette løsning på det tidspunkt, hvor den rette teknologi er til rådighed. Dette kan ændre vores medier, vores markedsføring og vores måde at indsamle viden på - eller det kan være lige så ligegyldigt, som farven på donuts. Derfor glæder jeg mig som et barn til at få lov til at stille mit første spørgsmål til Wolfram-Alpha. Vel vidende at hvis den svarer godt vil min net-adfærd være ændret og hvis ikke vil jeg aldrig stille den et spørgsmål igen. For svaret på det spørgsmål følger ganske simpelt oplevelsen af min første gang. Og dermed af min brug af Internettet, de næste mange kommende år.

*Dette er en tekst, der er skrevet for år tilbage. Jeg kan være blevet klogere, det samme gælder resten af verden.