Verdens bedste lydbøger
Kender du fornemmelsen af at have oplevet noget, som sidder i dig længe efter? Som du finder rester af i verden omkring dig næsten dagligt. Ofte som en refleks, eller gemt i en anden oplevelse, men ind i mellem også helt åbenlyst. Som når du står med mintchokolade i kurven i supermarkedet, fordi den kunne din ekskæreste godt lide, tre år efter I brød op.
Sådan har jeg det med de tre lydbøger, der har sat de største aftryk i mig. Dem vil jeg gerne dele med dig. Sammen med lidt tanker om, hvorfor og hvordan lydbøger er gået fra at være en nørdet niche til, at blive sin helt egen og meget levende genre.
Da jeg begyndte at gå på biblioteket var lydbøger forbeholdt fortravlede mennesker, der lyttede sig gennem utallige bånd og ofte handlede om noget rasende tørt og businessagtigt. På Jægersborg Bibliotek, hvor jeg begyndte mit læseliv, stod de få lydbøger samlet i et fjernt hjørne i deres blå vinylkassetter, lige ved siden af bøgerne med stor skrift.
Lydbøger blev indtalt uden indlevelse til primært blinde og svagtsynede, der dermed fik adgang til bøger, tidsskrifter og aviser. Som de ofte hørte med forward-knappen trykket let ned, så båndet kørte lidt hurtigere og tættere på almindelige læsehastighed. Indtil man begyndte at lave kassebåndsafspillere, der understøttede speedede hastigheder. Som vi kender dem fra virtuelle podcastplayere i dag.
Meget er sket siden. I dag er lydbøger for alle. Eller i hvert fald næsten alle.
8.157/2022
Personligt er jeg fan. I Audibles årlige opgørelse af mit lydbogsforbrug, som du kan sammenligne lidt med Spotifys årlige Wrapped, kan jeg se at i 2022 lyttede jeg gennemsnitligt 22 minutter om dagen. I alt 8.157 minutter, som er godt 136 timer. Nuvel, der er garanteret mange mennesker, der læser langt mere med øjnene end jeg gør med ørerne. Men det giver mig et ret godt indblik i og forbrug af vidt forskellige lydbøger, der er grebet an på mange måder.
Jeg har det anstrengt med den generelle kvalitet af ældre lydbøger, som oftest bærer et maskinelt præg af, at være indtalt på et lille budget og på en særlig måde, som skulle få indlæseren til at virke objektiv og distanceret fra fortællingen, så oplevelsen blev forbeholdt lytteren. I dag er der mere formidling og oplevelse. Eller rettere, indlevelse. Jeg elsker det!
Alle bliver jo ofre for de mest succesfulde mønstre, der til at begynde med skal minimere spildtid og ofte ender med at sikre gentagelse. Også jeg. Med tiden har jeg udviklet tre regler for om en lydbog, som udgangspunkt, får plads i mit lytteliv.
For det første skal det være et emne eller en person, som falder i naturlig forlængelse af det, der interesserer mig for tiden eller det jeg for tiden researcher professionelt. For det meste falder jeg over en video eller en tekst, der omhandler et afmålt og specifikt emne, hvor en ekspert tydeligt træder frem med sin egen vinkel eller sit eget perspektiv på et kompliceret emne. Vedkommende har ofte skrevet en bog med sine tanker, eftersom det er en af de få måder man kommer i medierne som ekspert, og vupti, så er den downloadet.
For det andet hører jeg ikke fiktion. Op gennem min barndom og ungdom læste jeg rigtig meget fiktion. Fra De Fem til Aldous Huxley. Men med tiden blev det, som vi kalder virkeligheden, meget mere spændende og komplekst og overtog min læsning. Hvis jeg skal nå at forstå et minimum af livet mens jeg har det, er fiktionen forbeholdt de levende billeder og læsningen får fakta.
De lydbøger, jeg hører, er primært selvbiografier og historie- eller videnskabsbøger. Jeg er lidenskabeligt fanget af min nysgerrighed, i forsøget på at forstå, hvorfor det blev som det er og hvordan det kan blive.
Som min primære lydbogspusher Audible afslører, så hørte jeg 3.755 minutters biografier i løbet af 2022. Mine timer i selskab med komikerne Martin Short, Mel Brooks, Steve Martin og Jimmy Carr er nogle af dem jeg husker tilbage på med størst veneration. Alle har en underliggende historie, som var sjældnere i tidligere tiders selvbiografier, nemlig at det er svært at være menneske.
Gamle selvbiografier og biografier fokuserede ofte på, hvordan hovedpersonen blev udfordret, men tog sig sammen og klarede ærterne. Du ved, som var det et eventyr, hvor hovedpersonen overvandt en ydre modstander. Med tiden er vi blevet mere vant til historien om den indre modstander både i fiktion og fakta.
Men særligt i de senere år har tvivlen også fået lov, at optræde. Det er rodet, at være menneske. I den gamle fortælling kunne man miste sin tro eller troen på sig selv, men man ville genvinde den og derfra være afklaret. Tvivlen som tilstand er, i min oplevelse, først blevet accepteret som menneskeligt grundvilkår i de senere årtier.
Apropos de uafklarede og evigt svære livsvilkår. De skånselsløst ærlige misbrugsbiografier fik et nyt medlem i 2022 ved Matthew Perrys Friends, Lovers and the Big Terrible Thing. Den lagde sig tungt på øverste hylde af fortællinger om laveste livsøjeblikke, sammen med Augusten Burroughs Dry og Pete Hamills A Drinking Life. En genre, som jeg elsker, fordi den i særlig grad skaber kontakt på tværs af tid og rum.
Bunden er ens for alle og der er ingen særlige udveje, selvom man har købt VIP-adgang.
Ind i mellem må jeg også opgive en biografi. Den afdøde engelske skuespiller Alan Rickmanns dagbogsnotater, der blev udgivet i bogen Madly, Deeply droppede jeg kort efter forordet, som var godt skrevet og læst af Emma Thompson. Rickmanns dagbogsnotater, som han akkompagnerede med mange tegninger og doodles, fremstod underligt ensomme og levende døde. Indtalt af en anden, som noter til livet læst fra gravens dyb.
Som du sikkert allerede har snuset, så har jeg en særlig fest, med de lydbøger, der er indtalt af forfatteren. Det er svært at forestille sig, hvem der skulle lægge stemme til Alec Baldwins selvbiografi, bortset fra Alec Baldwin. Der med sin karakteristiske stemme, der er et af de store værktøjer i hans bælte, tager oplevelsen længder videre end en læseoplevelse ville kunne. Men også folk, der ikke på den måde har skolede og trænede stemmer, der lægger liv til fortællingen. Tina Feys biografi Bossy Pants var ikke særlig godt indlæst, men igen - det var Tina Feys egen stemme og det gav meget til oplevelsen.
I love you, yeah, yeah, yeah
Som du garanteret kender fra dig selv, kan man acceptere ting på et sprog, der ikke er ens første, som aldrig ville gå på modersmålet. F.eks. har du nok sunget med på denne tekst mange gange:
Da hun vågnede sent i morgenens lys
og dagen kun lige var begyndt
Hun åbnede sine øje og tænkte,
sikke en morgen
Det er ikke en dag til arbejde
Det er en dag til at blive brun
Ligge på stranden og have det sjovt
Hun kommer til at få dig
Men ikke på dansk. På svengelsk. Ace of Bases All That She Wants fungerer simpelthen langt bedre på et sprog, der ikke er dit eget. Distancen, som skydes ind, hvor kort den end er, lader en masse flyde, der ikke ville kunne holde til overfladen på dansk.
Nytåret blev et forsøg på at tænke nyt og dansk. Hvor jeg, med min ven Troels hån(d) i ryggen over kun at lytte til udenlandske lydbøger, tog en dyb indånding, fik et dansk abonnement og blev næsten omgående og uregerligt rasende.
Først lyttede jeg til en bog, som forfatteren selv havde indlæst. Det var en nyere bestseller indenfor videnskab, som havde en virkelig fin omtale. Desværre var dens indtale slet ikke på niveau. Jeg byttede den med en anden bestseller, der var indlæst af en professionel indlæser, der simpelthen jappede sig gennem bogen, som var vedkommende på et korstog mod dårlig forlagsbetaling.
Og til sidst en meget omtalt, og desværre ikke veltalt, ny holdningsbog, hvor forfatteren også selv prøvede at indtale den. Hvis jeg havde skullet skåle, hver gang der var en tale- eller læsefejl ville jeg være i hegnet indenfor de første 10 minutter.
Jeg opgav. På trods af, at jeg fik den danske lydbogstjeneste gratis i 6 måneder og med fri lytning, oposagde jeg mit abonnement efter få uger. Jeg er desværre for fin til det her sted. Eller også er jeg ikke. For ind i mellem finder jeg en dansk bog på Audible, som lokker med sidernes sirenesang og måske bliver 2023 året, hvor jeg kaster mig ud i det.
Lige nu lokker Søren Ulrik Thomsens Ny Kongensgade 23, som jeg faktisk har i trykt udgave, men som ligger på Audible i en version, der er indtalt af Niels Skousen. Der også har hans biografi, Herfra Hvor Jeg Står, liggende. Selvindtalt! Genialt!
Det er ikke noget nyt, at jeg ikke låner min opmærksomhed til hvad som helst. Det gjorde jeg heller ikke da jeg læste bøger, hvor jeg udøvede en striks, hvis-jeg-keder-mig-efter-25 sider-ryger-lortet-ud-politik og det har jeg adopteret og strammet til lytning.
Audible, som så igen er min et-stops-biks for lydbøger, har en glimrende returpolitik og jeg bytter mange bøger. Ud af 10 er det nok 3 eller 4, der bliver sendt retur. Hvis det er en lille forfatter beholder jeg bogen på trods. Det kunne jo være mig, der ikke forstod dem, og det skal ikke ødelægge deres algoritme eller indtjening. Hvis det er en storsælgende, kan de bære tabet.
Nå, men lad os komme til det, som det handler om. Den oplevelse, der er større end bare at høre en bog blive læst op. Her er de tre bedste lydbøger, jeg nogensinde har lagt ører til.
Beastie Boys Book, Beastie Boys
Wow! Bare wow! Denne lydrejse sætter simpelthen standarden for hvordan en lydoplevelse, der understøtter en coffee table book, skal lyde. Beastie Boys Book findes som bog. En kæmpe og smuk en af slagsens. Men personligt ville jeg aldrig bytte oplevelsen af fortællingen foldet ud i en lydoplevelse, der bruger mulighederne fuldt ud og finder på en bunke nye. Dette er simpelthen den audielle legemliggørelse af den 1.6 kilo tunge bogs 600 sider. Og det kunne ikke være bedre forløst.
Fortællingen om Beastie Boys er en af de stærkeste om kreativt, at folde sig ud og mere ud, for at blive en kraft, der ikke kan stoppes. Men også en historie om hårde brud. Fra begge sider.
Kate Schellenbach var en del af Beastie Boys i de tidlige år, da de var et punkband. Men da Michael "Mike D" Diamond, Adam "Ad-Rock" Horovitz og Adam "MCA" Nathaniel Yauch kastede deres kærlighed på rap, kastede de samtidig Kate Schellenbach ud af bandet. Der var ikke plads til kvinder i et verdenssyn, der handlede om at slås for sin ret til at feste.
Det blev der igen med tiden. Hvor bandet, der udgav sangen "Girls", blev til bandet, der udgav "Sure Shot".
Girls, to do the dishes
Girls, to clean up my room
Girls, to do the laundry
Girls, and in the bathroom
Girls, that's all I really want is girls
Two at a time, I want girls
With new wave hairdos, I want girls
I ought to whip out my Girls
Beastie Boys, Girls
I want to say a little something that's long overdue
The disrespect to women has got to be through
To all the mothers and the sisters and the wives and friends
I want to offer my love and respect to the end
Beastie Boys, Sure Shot
Selv oplevede Beastie Boys også at blive dumpet, da produceren og medsangskriveren af bl.a. "Girls", Rick Rubin, valgte at satse på raptrioen Run-DMC fremfor Beastie Boys. Det var ikke et synderlig pænt brud, men måske et af de vigtigste for udviklingen af begge bands.
Historien om Beastie Boys, deres fælles og personlige udvikling, kombineret med vanvittige indfald, corny karakterer og masser af kærlighed til det afdøde medlem Yauch er i sig selv nok til at kaste sig hovedkulds ind i denne bog. Den eminente produktion er i sig selv også rigeligt til at opleve denne lydbog. Tilsammen er det uovertruffent.
Dear Mr. You, Mary-Louise Parker
Vi kender hendes ansigt og hendes karakterer fra film og serier. Hun har vundet tunge priser og stor anerkendelse, som skuespiller. Men her river Mary-Louise Parker sproget, formen og lytteren rundt. Med de mindste betoninger og antydninger skaber hun de største bølger i lytterens sind.
Her er ingen stor produktion eller en eneste lydeffekt. Her er Mary-Louise Parker, hendes ord og stemme. Hendes fortælling.
I et fantastisk greb, hvor hun skriver udvalgt og biografisk i en række breve til mænd, som har spillet en rolle i hendes liv. Fra bedstefaderen, hun aldrig mødte, over brandmanden hvis blik hun tilfældigt mødte, til gode og dårlige mænd i hendes liv.
Der er mennesker, man gerne vil møde. Som revisoren, der forklarer Mary-Louise Parker at hun er fallit og tager den 23 årige under sine vinger. Som basker med tør humor og stor rummelighed og lader hende tage en lur på sofaen på hans kontor, fordi hun trænger til den. Der er det tre-hovede monster, som er summen af dårlige kærester, der tvang hende til at træde hårdt i karakter og sætte grænser på den barske måde. Og så brevene til hendes far. Som er så særlig en del af bogen og hendes liv, at det ikke kan beskrives her. Det skal høres. Med egne ører.
Surrender by Bono
Bono, forsangeren i U2, fortæller sin og bandets historie gennem 40 sange. Eller fortæller han baggrunden for 40 sange gennem sin historie? Det kan vende begge veje.
Det er som om denne bog, som også er udkommet som trykt bog, er tænkt, som lydoplevelse. Jeg ved ikke hvorfor nogen ville vælge, at læse denne unikke oplevelse, fremfor at blive guidet gennem et lydunivers fyldt med stemning, følelser og forklaringer af Bono selv.
Lydbogen er mere i familie med radiomontagen, med sit stemningsskabende lydrum og sit friere forhold til om noget er optaget i øjeblikket eller understøtter fortællingen om øjeblikket.
Igen er mørket lige om hjørnet og som så mange kreative, der fandt en vej, blev Bono ikke stadionrocksanger fordi det var det nemmeste eller det mest ligetil, men fordi der ikke var meget nemt eller ligetil.
Han er en virkelig god historiefortæller, der ikke er bange for sandheden og hvis primære forbehold er, at se menneskene i hans liv, som nuancerede, selv når de er værst.
Det var de tre primære anbefalinger, men lad mig lige give en mere, som du måske kan finde samme glæde i, som jeg gjorde.
Believe Me: A Memoir of Love, Death and Jazz Chickens, Eddie Izzard
Eddie Izzards selvbiografi fortjener et anerkendende nik. Selvbiografier kan være historien om nogens liv, som de synes det skal gengives eller, som her, den ægte historie hyldet som tragikomisk.
Eddie Izzard bruger mulighederne i lydbogen til at udrulle historierne og fortælle dem uden manuskript. Som han selv siger, er det den hurtigste måde at komme gennem indlæsningen af bogen, eftersom han er stærkt ordblind. Men også for, at lade lydens muligheder leve. Med tusind små og store tangenter, der løber af med ham og ind i mellem tangenter i tangenter, får du ikke en mere levende biografi end denne.
Han gør det, som han gør bedst. Improviserer over nedslagene og leverer det, som han lever for. Nærvær og nyt, hver evig eneste gang han åbner munden.
Dette er ikke en anbefaling, men det er en bog, der siger lidt om hvornår det store skift i biografier skete. Da vi gik fra selvforherligelse til selvindsigt. Hvor vi var klar til at acceptere, at vores helte ikke var hele. Og vores liv aldrig ville blive forløst, men ville være en streng af små perler, hvor vi trak os frem på snoren mellem dem.
Never Have Your Dog Stuffed, Alan Alda
Jeg har lige afsluttet skuespilleren Alan Aldas første selvbiografi. Desværre fra tiden før man satte forfatteren til at indlæse, men stadig en solid fortælling om, hvordan en person bliver skabt.
Når vi ser nogen på tv, så meget som vi har set Alan Alda, kan man godt få fornemmelsen af, at de har haft det nemt. Vi ser kun den del af deres liv, der lykkes og det er alt vi kender til dem. Hawkeye i MASH er tør, sjov og reflekteret. Men det han siger er måske tiende udgave af et manuskript, der er skrevet og genskrevet gennem månedsvis. Det er ikke virkelighed, det er tv.
Alda fortæller skånselsløst om et liv med en mor, der er syg på et plan, hvor det påvirker ham voldsomt i både barndom og som voksen. Det har ikke været let og Alan Alda lykkes først professionelt da han er 36 og menneskeligt finder han først sine solide ben langt senere.
Som lydbog er der ikke noget særligt over Never Have Your Dog Stuffed, men som fortælling er der. Når et menneske fortæller sin historie ligetil, eller lader den inspirere til fiktion, bliver vi alle bedre mennesker. Det er noget terapeutisk, at gengive historien. Men det har også en terapeutisk funktion, at give sin historie til andre, så de kan kende og genkende sig selv i den.
Derfor er der en særlig kvalitet i at høre forfatteren fortælle med egne ord. Men det allervigtigste er, at vi fortæller hinanden vores historie, så vi selv lærer den at kende og andre kan genkende den.
