Angsten

Hvor er det synd for angsten
at vi er så bange for den
Ingen vil tænke på den
Røre ved den
Elske den

Så angsten bliver jaloux
og kræver opmærksomhed
Snakker i en evighed
Spiller skuespil
Laver rænker
Råber og skriger,
som et overset barn

Bare for at få et øjeblik
For at blive set og mærket
Kendt og accepteret

Så angsten kan slappe af,
fordi den ved
at det er ok den er til