De tre vigtigste ting, du skal vide om content og sociale medier i 2024

Billede af jernbanespor, der skiller sig i forskellige retninger

Der er store bevægelser i formsprog og form - men ikke platform. Det er lidt overraskende, for det var forventningen. Både fra de optimistiske, der var sikre på, at vi ville begynde skifte til metaverset eller andre “verser”, til de mere pessimistiske, der forudsagde at Twitter ville miste sin status som den bærende kortform debat- og nyhedsplatform.

Vi kigger lige kort på tilstanden inden vi hopper til de vigtigste trends, nemlig dem, der fokuserer på indholdet.

Hvilket vers?

Allerede i begyndelsen af 2023 var det tydeligt, at idéen om et Meta-drevet metaverse, altså et virtuelt mødested, var en idé, som ikke havde det kortsigtede (og måske langsigtede) potentiale, som Meta, der allerede ejer flere velfungerende sociale netværk og beskedtjenester, f.eks. Facebook, Messenger, Instagram og WhatsApp, havde regnet med. I løbet af året blev meldingerne fra Meta, (særligt bestyrelsen), mere tydelige - der skal fokuseres, hvor pengene tjenes og mindre på at udvikle og drive en platform, som færre efterspørger.

Augmented reality og virtual reality (altså vores virkelighed med et teknologisk lag ovenpå (AR) og en kunstig verden, som vi oplever og interagerer med gennem teknologi (VR)) får muligvis et rygstød i 2024, når Apple udkommer med deres Apple Vision Pro styresystem og hardware. Men eftersom den laveste startpris for at være med er over kr. 23.500,-, så bliver det ikke for alle. Fra begyndelsen i hvert fald.

Sociale medier afgår fra de sædvanlige platforme

Der kom ikke de store platformskift, som nogen havde forudset. Threads blev lanceret af Instagram under store fanfarer. Primært som en Twitter-dræber (der kunne have været årets ord - det blev kastet omkring ofte).

Threads fik en flyvende start med 30 millioner brugere på de første 24 timer og fortsatte trenden ved at runde 100 millioner brugere efter godt 4 døgn. I begyndelsen af december var platformen faldet til godt 8 millioner daglige brugere, ud af en tilmeldt base på 141 millioner brugere. I slutningen af december blev Threads åbnet indenfor EU og det vil påvirke brugertallet positivt, men med de massive fald i daglige brugere, med en motor som Instagram bag sig, virker Threads ikke som det umiddelbart store skift, som det var spået at blive.

Måske er der også en platformstræthed, der kan spores - uden at jeg kan dokumentere det med den mindste evidens. Der er firstmovers, der flytter sig hurtigt og beredvilligt. Der er annoncører, der flytter sig når de synes de bliver nødt til det. Men basen er jo, hvor de mennesker man gerne vil møde er. Og de fleste flytter sig meget langsomt, fordi de ikke er interesseret i nyt, men har et behov, der måske udfyldes lidt ringere end før, men stadig godt nok i forhold til smerten ved at lære et nyt sted at kende.

En anden platform, der er udset til at udfordre Twitter er Mastodon, som nu er på 14.5 millioner konti, altså godt en tiendedel af Threads i december 2023. Heraf er godt 2 millioner aktive hver måned.

Bluesky, der er delvist ejet af den tidligere Twitterchef Jack Dorsey, har rundet to millioner konti, men er stadig kun tilgængeligt med en særlig invitation. For nylig åbnede opslag, så de kan læses uden at man er tilmeldt - men man kan stadig ikke oprette sig som bruger uden invitation - og det har lange udsigter.

Som reference så har Twitter godt 350 millioner såkaldt monetizable accounts, altså reelle brugere. 260 millioner af dem logger på hver dag, så der er stadig liv i Twitter. Og det virker som om det bliver ved noget tid endnu.

Lad os vende os mod nuet og de kommende måneder.

Folk deler ikke mindre, men anderledes på sociale medier

Du har garanteret hørt, at folk deler mindre på sociale medier. Hvilket ikke er korrekt, det kan bare se sådan ud. Instagrams chef Adam Mosseri har givet sit databaserede bud på hvordan folk deler anderledes.

Folk deler mindre i strømmen og mere i Stories, private grupper og beskeder. En bevægelse der også viser sig i, at flere sociale platforme begynder at give dig værktøjer til at bestemme, hvem der ser det du udgiver. I 2024 vil du oftere opleve at kunne styre, hvem et opslag går ud til - f.eks. lister du laver over nærmeste venner, bekendte eller kolleger.

Mere af det der foregik åbent i strømmen flytter over i grupper og tråde på f.eks. Messenger. Det vil sige, at det bliver usynligt for de fleste - men synligt for de vigtigste.

Samtidig med strømmene bliver mindre fyldt, så afmelder vi de mennesker vi ikke kender godt eller som irriterer os i strømmen. Et bud er, at vi i lockdown havde brug for virkelig solide og fyldte strømme og derfor valgte bredere til, men tilbage i en hverdag, der er mere pakket, bliver vi også mere nøjsomme med vores tid.

Vi følger færre og deler med færre. Men vi deler ikke mindre og vi bruger endda lidt mere tid, både på det vi deler og det vi modtager.

Nye venner er bedre venner

Flere platforme er ved at gøre op med zombiekonti. Det er de millioner af konti, som på et tidspunkt har været aktive og som nu har været livløse i længere tid. De er med til at forvitre algoritmens mulighed for at gennemskue kvaliteten af opslag og derfor skal de væk.

De tider, hvor du kunne være sikker på, at dit content kom vidt omkring i din følgerskare er væk. Der er ingen automat- eller pligtspredning blandt dine følgere tilbage. I dag kommer alt gennem en benhård algoritme, der kigger - opslag for opslag - på det du udgiver, for at se om det skal spredes blandt følgerne eller dø i stilhed.

Når der er en masse døde konti, der aldrig interagerer, så er det svært for algoritmen, at gennemskue hvad den reelle begejstring (ofte målt i såkaldt engagement rate) er for det enkelte opslag.

Du kan forvente at tabe følgere i det kommende år når der ryddes op i krogene og skeletterne fejes ud skabene.

Til gengæld kan du glæde dig til en mere fair vurdering, der kan ende med et højere procentuel engagement blandt de følgere, der er tilbage, fordi de er levende  - og dermed giver mere spredning.

Længere og langsommere

Dette er min private favorit. Efter alle de visuelt bårne platforme har jagtet det mættede, flashy og evigt skiftende i et årti, kommer nu modtendensen. Den bliver nok ikke større, for det er svært at kæmpe mod dopaminjagten, men den bliver et sted, hvor man faktisk kan finde sin flok og være noget mere.

I USA har det fået navnet “Long Form - Slow Pace”. Det begyndte med at videoer igen voksede i længde på YouTube, efter et hårdt fokus på korte videoer. TikTok skruede maksimallængden af videoer op til 10 minutter og Instagram gav mulighed for Reels på op til 90 sekunder og videoer på op til 15 minutter på deres platform.

Bevægelsen mod det længere bygger bl.a. på væksten af podcastforbrug på YouTube. Der dukker flere lange og uredigerede samtaler op, som typisk varer op til to timer. Det kommer fra contentproducenter, der ikke vil tvinges ned i længde, men vil kunne skabe stemning og ro om deres fortællinger. Men samtidig vil i kontakt med et publikum, de ikke finder på de typiske podcastplatforme.

Det kommer fra brugere, der ønsker sig indhold, der ikke efterlader dem med nervøs, men glad hjertebanken. Men det kommer også fra platforme der ved, at jo længere folk er i det samme content, jo mindre er muligheden for at forlade platformen. Længde er et af de eneste fælles punkter mellem udgivere, platform og brugere.

Det samme gælder også tekster, som stadig må have den længde, de har brug for. Se hvordan du har læst helt hertil. Og tak for det. Lad os finde hinanden i langsomheden i 2024.

Husk, hvis du har brug for hjælp til coaching, udvikling eller produktion af content, så skriv en besked til damsted@gmail.com - så kigger vi på mulighederne sammen.

Patrick Damsted

Patrick Damsted

Nysgerrigt undersøger og beskriver Patrick vores menneskelige erfaringer og indsigter - og de blinde vinkler, som påvirker vores hverdag og livskvalitet.