TikTok

Der findes ikke en større meme-maskine på internettet. Dansebevægelser, mimede situationer, sketches opført hvor en person spiller alle roller, pranks og videosekvenser i en uendelig strøm. Hårdt styret af en spids algoritme, der ikke skæver så meget til hverken forbindelser eller abonnementer. Men har blikket rettet direkte mod at fylde din hjerne med belønning.

TikToks algoritme blinker ikke. Her kommer ultrakorte videobidder i et evigt forløb. Swipe op når du keder dig. Bliv og få gentaget pointen. Swipe til højre, hvis du vil se mere af det samme. Uden stop. Er TikTok som cigaretter for psyken? Eller er det den sjoveste strøm du kan kaste dig ud i netop nu?

TikTok er blevet en af internettets største spillere på utrolig kort tid. Og netop tiden er essentiel. Ingen andre steder er varighed og tålmodighed så knebne ressourcer, som på denne platform, der kaldes den mest fordummende app nogensinde. Andre kalder den for den største sikkerhedsrisiko vi har oplevet og ligefrem forbyder den. F.eks. må du ikke have TikTok installeret på din telefon, hvis du arbejder for det amerikanske militær og de anbefaler samtidig, at dine børn heller ikke har det.

Video, video, video

TikTok har på rekordtid forandret videomarkedet. Korte videoer i kæmpe antal skaber resultater. Gennemsnittet af globale brugere med Androidversionen af TikTok installeret, bruger 95 minutter om dagen på platformen. Når den typiske TikTokvideo er mellem 5 og 60 sekunder, så bliver det til en del oplevelser på den tid.

Oplevelsen på TikTok er kompakt og foregår primært på det der kaldes For You Page, typisk forkortet til FYP. En side der dynamisk sættes sammen til den enkelte bruger i det enkelte øjeblik.

Det er her brugerne lander når de åbner appen, som de typisk gør 8 gange i døgnet. Det er her alle TikTok videoskaberne gerne vil være. Det er en fugleflugtslinie ind i opmærksomhedsstrømmen. Kampen om, at blive set på FYP er stor. Det er en hel særlig og løbende øvelse, at forsøge at knække algoritmen, der så kæmper imod at blive gennemskuet ved at ændre sig løbende.

TikTok opererer i virksomheden bag, der hedder ByteDance, med en filosofi om det altid er dag et - “Always Day 1”. Fordi tålmodigheden blandt brugerne er så lille og konkurrencen fra de øvrige virksomheder på kortforms videomarkedet så stor, er TikTok altid i bevægelse. Hver dag på vej mod noget nyt. Også når det gælder den centrale algoritme, der skaber den enkelte brugers oplevelse.  

I perioder finder videoskaberne en løsning, der virker godt. Så er det danse-memes. Så er det at bruge meget kendt musik i baggrunden. Så er det at bruge ukurante lydklip og synkronisere dem med en ny og hjemmelavet billedside. Det eneste det aldrig er, er stabilt og det samme i længden. Det ændrer sig med, hvad brugernes hjerner kræver for at udløse dopamin og det er noget nyt.

Den enarmede tyveknægt

Pletvis kedsomhed er vigtigt for hjerne og sind, men det giver ingen dopamin, så evige forandringer i algoritmen er nødvendige for at holde liv i oplevelsen. Både for TikToks udviklere og for brugerne.

De korte videoformater blev første gang en virkelig succes på platformen Vine. Dens eksistensgrundlag var 6 sekunder videoer, der virkelig krævede at den enkelte videokreatør brugte sin kreativitet og evne til at fortælle historier.

Korte videoer er et stærkt medie og samtidig et stærkt flygtigt medie. Firmaet bag Vine blev skabt i juni 2012 og allerede i oktober samme år havde Twitter købt firmaet for 30 millioner amerikanske dollars. Godt 3 måneder før appen overhovedet kunne downloades første gang. Og kun 4 år senere meddelte Twitter at platformen lukkede fordi publikum, videoskabere og reklamekøbere var flyttet over på Instagram, der havde lanceret muligheden for 15 sekunders videoer og gav bedre muligheder for at tjene penge på opmærksomheden. Det er ikke kun videoerne, der er korte i den branche, det gælder også troskaben.

Navne som Logan Paul, David Dobrik, Liza Koshy og Shawn Mendes fandt sig til rette på Youtube og blev endnu større navne der.

I dag har vi mange ultrakorte videoformater at vælge mellem. Snapchat, Instagram Reels, Youtube Shorts og endda også nye videotjenester på vej. Men lige nu er der ingen der kommer op på siden af, eller foran, TikTok når det gælder tilvækst i videoskabere, forbrug og abonnenter.

Da Jack Dorsey, medskaber af Twitter og på det tidspunkt direktør, forlod sin post i november 2021 gav det genlyd. Vi hørte om det. Jack Dorsey, som er godt 12 milliarder dollars værd er nyhedsværdig. Som det også ville være hvis f.eks. Mark Zuckerberg forlod Meta, virksomheden bag Facebook.

Men da Zhang Yiming forlod ByteDance som bestyrelsesformand, stort set samtidig med Jack Dorsey forlod Twitter, gav det ingen genlyd. På trods af Zhang Yiming stiftede ByteDance og opfandt TikTok. Og er anslået til at være Kinas niende rigeste person og cirka fire gange rigere end Jack Dorsey.

Den usynlige mand

Zhang Yiming startede ByteDance i 2012 i et kontor med to mødelokaler, fire skriveborde og stort set ingen kakerlakker, som han selv grinende noterer i et interview. Hans vision var at skabe noget værdifuldt og han har arbejdet på et væld af projekter, efter han forlod Microsoft, fordi han følte sig låst fast i systemer og rutiner.

Zhang Yiming siger selv, at han er inspireret af et slogan på væggen ind til en byggeplads i Bejiing, hvor der stod “Et lille sted med store drømme”. Og at det præcis var hans idé med det første lille kontor, hvor en kæmpe blev født.

Planen om at træde tilbage blev meldt ud i maj 21, hvor Zhang Yiming skrev til sine medarbejdere, at “andre bedre kan drive udviklingen gennem områder, som forbedret daglig ledelse. Sandheden er, at jeg mangler visse færdigheder, for at være en ideel chef”.

På den ene side er det jo et smukt træk og Zhang Yiming virker, som en afslappet, groundet og jovial person, når man ser ham i interview. Med hættetrøje og jeans. Ydmyg og sjov. På den anden side kan man ikke tale om kinesiske virksomheder, der opererer internationalt uden at kigge på om der ligger mere bag. Og det skal vi nok være ret sikre på der gør.

Elefanten i rummet er bl.a. en rapport fra Peterson Institute for International Economics, der udkom i januar 2019, der kaldte TikTok for et “Huawei-størrelse problem” for USA. Denne rapport fik både Donald Trump og hans vicepræsident til at varsle et muligt forbud mod TikTok i USA.

Med TikTok installeret på en mobil var og er man bange for at appen sender billeder, lokation og biometriske data, altså scanningen af hoved eller fingeraftryk tilbage til kinesiske servere. Særligt for de amerikanske tropper og mennesker, som arbejder med efterretning, hjemme som udsendt, vil dette være meget farligt.

Problemet er, at efter de kinesiske myndigheders regler er det ikke muligt for ByteDance at afvise at dele de eventuelt indsamlede data og informationer med det kinesiske styre. I al retfærdighed skal det nævnes, at ByteDance officielt siger, at data fra TikTok appen ikke sendes til Kina og ikke er tilgængelig for Kina.

Vi ved, at TikTok kun findes udenfor Kina, hvor firmaet også hævder, at deres servere er placeret. Den kinesiske søsterapp Douyin, som forøvrigt betyder vibrerende lyd på kinesisk, ligner TikTok, men har ikke adgang til indholdet fra TikTok og omvendt, med Douyins servere placeret i Kina og TikToks udenfor.

Både for at sikre vestlig data, men helt sikkert også for at skærme kinesiske brugere fra vestligt indhold.

Men der også en anden side af historien. I 2018 udgav Zhang Yiming en officiel meddelelse, hvori han fortalte at ByteDance ville “udvide sit samarbejde” med det kommunistiske parti for at støtte udbredelsen af dets politik. Det er også almindelig kendt, at den kinesiske søsterapp indeholder en række features, som er noget længererækkende end vi normalt ville forvente. F.eks. kan man søge efter ansigter i alle appens brugergenererede videoer, og dermed finde alle videoer en specifik person er med i.

Hvad formålet end er, så har Zhang Yiming fra begyndelsen set mod verden. “Kina er kun hjemsted for en femtedel af globens internetbrugere. Hvis vi ikke udvider globalt vil vi tabe til konkurrenter, der fokuserer på de resterende fire-femtedele” har Zhang Yiming sagt. Og gjort.

Douyin blev udviklet på 200 dage og havde mere end 100 millioner brugere indenfor et år. I september lancerede de appen, vi kender som TikTok, på det internationale marked. Allerede i november samme år købte ByteDance konkurrenten Musical.ly og dens brugere, for en milliard amerikanske dollars. 8 måneder senere smeltede de to apps sammen og Musical.lys brugerbase var opslugt. TikTok var et internationalt brand og hit.

Din psyke på digital nikotin

Kan du huske at jeg i begyndelsen talte om TikTok som cigaretter for psyken? Det dykker vi ned i nu.

I adfærdspsykologi taler man om forstærkning, som - groft beskrevet - belønner en handling og derigennem øger sandsynligheden for at personen gør den handling igen. Når man tager de briller på og ser på sociale medier, så belønnes din hjerne med et skud dopamin, når du ser noget i strømmen, der begejstrer dig. Men det er jo ikke alt i strømmen, der begejstrer dig og det er faktisk en fordel.

Dopamin hjælper med at sende beskeder mellem neuroner i hjernen, så de kan kommunikere. Hver gang vi gør noget, der begejstrer os, f.eks. spiser noget vi kan lide, shopper, har sex, eller ser noget fedt content, så udløser hjernens belønningscenter et skud dopamin. På den måde kan vi se, at hjernen belønner os.

Derfor ender vi ofte med at bruge dopaminen som symbol på det der gør os afhængige. Det der er årsagen til alt skidt ved belønning. Det er alt for forsimplet, advarer flere eksperter. Dopamin er nødvendig og skal nødvendigvis være balanceret. For meget eller for lidt er knyttet til sygdomme som Parkinsons, ADHD, skizofreni og afhængighed.

Men vi ved også at hjernen er kompliceret, meget kompliceret - så når jeg skriver om dopamin, så er det altså som et tegn på vi bliver belønnet. Dopamin er kke nødvendigvis selve problemet, men en indikator på, at der sker en forstærkning.

Belønning er ikke uden risiko. For meget kemisk belønning fra hjernen øger risikoen i livet, fordi vi begynder at tage flere chancer. Udvikler afhængighed lettere og generelt bliver mindre empatiske. Resultatet kan vi se i brugen af de sociale medier, som jo typisk er defineret ved at have en strøm, som man forbruger.

Man swiper ned gennem strømmen og møder noget man kan lide, det udløser en belønning. Man møder nogle ting man ikke kan lide, swiper videre og møder så igen noget man kan lide. Og bliver igen kemisk klappet på skulderen. Det kaldes “tilfældig forstærkning”, fordi det ikke belønner nogen bestemt situation, andet end at holde dig fast og blive ved med at swipe i jagten på nydelse.

Tilfældig forstærkning er højst vanedannende og vi kender fænomenet udmærket. Du finder det i spil, hvor du ind imellem får en god hånd i kort og ind imellem en skidt. Men intet sted mere tydeligt end den enarmede tyveknægt, som man sagtens kunne mistænke havde stået model til sociale medier.

Uanset om du er på Tinder eller Twitter så er formålet for dig det samme. Nemlig at blive belønnet. For appen er formålet at fastholde dig så længe som muligt, så du ser så mange reklamer som muligt. Og derfor får du ikke en oplevelse, der udløser belønning hver gang du swiper, for så ville du ikke blive hængende.

Måske er det ikke kun de onde selskaber bag de sociale medier, der har hele skylden. Måske har vi gamle skrubber også skubbet de unge over på platforme, hvor det visuelle, hurtige og underholdende er i fokus, fordi vi har sat os tungt på Facebook og Twitter.

Her har vi siddet og diskuteret politik, samfundet og os selv i en grad, der var en snapsetung påskefrokost værd. Og mens far og mor skændes, så smutter de unge stille ud af døren og går til fest på TikTok. Det mener i hvert fald den amerikanske sociolog Julie Albright.

Som også peger på, at vi taler om spilafhængighed, men at vi ikke taler om den afhængighed, der er ved sociale medier, som dybest set - helt ned til rullen - er designet på samme måde som en enarmet tyveknægt.

Som Dr. Julie Albright siger: “Du er i denne behagelige dopamintilstand. Opslugt. Det er næsten hypnotisk. Du har bare lyst til at blive ved med at kigge og kigge”. Dr. Julie Albright.

Swipet, der slider

Der er ingen tvivl om at TikTok slider på dagsformen. Præcis som alle andre sociale medier gør. Forskellen på sociale medier og en frokost med dine bedste venner er, som forskellen på slik og frugt. Din krop er bygget til at indtage og fordøje frugt. Slik er så kompakt en sukkeroplevelse, at den over tid trætter din krop unødigt og til sidst gør det svært for den, at håndtere sukkeret. Vi er ikke bygget til vores sociale liv foregår på sociale medier. Det er en kompakt og tæt oplevelse, der slider mere på os end vi tror.

TikTok er vokset på rekordfart. Appen har sat tydelige spor på andre sociale medier og vores forventning til videoplevelser. Både på stil og tone i de visuelle oplevelser, som vi ser. Som MTV satte spor i den visuelle fortælling i 90erne og CNN gjorde i nullerne. Det er sociale referencer, som så længe de er fælles, er til for at kunne udvikle og udveksle historier. Som jo er det kit alle medier, sociale eller ej, kommer af.

Menneskets behov for at høre til, blandt andet ved at høre sin egen og andres historie fortalt og formidlet. Engang skete det på vægge i huler. I øjeblikket foregår det i mange, korte videoer.