Patrick Bay Damsted

Fremtidens nye, brede medier vil ikke knytte indholdet til den platform, de distribuerer indholdet fra. De vil vide, at deres platform er en selvstændig vare, som tilbyder et redigeret kig på verden. Alle medier er redigerede virkeligheder. Som bruger kan man vælge netop den redigerede virkelighed, der bedst dækker ens interesser og holdninger. Mange danske medier vælger at dække alt. Hele verden i samme avis eller på samme radiostation. Dækket af de samme mennesker. I nogle tilfælde dog med specialiserede redaktioner, men kun for de allerstørste emneområder. Sådan opbygges medie efter medie; alle som én stræber de efter at dække alle områder – og dermed være brugerens eneste medie. Men brugeren redigerer selv sin virkelighed. Bruger forskellige medier til forskellige opgaver, vælger et computerblad, køber et livsstilsblad, lytter til P1, abonnerer på nyhedsmails, ser bestemte fjernsynsprogrammer. Kort sagt: udvælger det bedste af det bedste på de områder, der interesserer. En naturlig adfærd; interesserer man sig for et emne, bliver man en slags semiekspert, der kræver sit område ordentligt behandlet. Medier er per tradition meget traditionelle i deres tænkning. Udviklingen af medier foregår baglæns; først falder et medies brugerantal, og efter en periode med nedskæringer begynder mediet at reagere ved at vurdere sit indhold. Danske medier er meget dårlige til at påvirke og skabe fremtiden – derfor bliver de ofte offer for den. Måske er tiden nu til en mental tvedeling af medierne. Hvor man enten vælger at være redigerende eller indholdsleverandør.Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, men det er vigtigt at skelne på samme måde som brugerne skelner. Man kan sagtens have en platform, hvorfra man distribuerer sit stof til slutbrugeren, men man kan også sagtens specialisere sig i en bestemt type indhold i en grad, der gør, at man kan sælge sit indhold til andre medieplatforme.Ud af dette kunne opstå en ny slags medier, hvis primære opgave er at redigere. Nu taler vi ikke om "Det Bedste", men om nye dagsaktuelle medier, der tager en position som brede med dybde - og vælger at dyrke den ved at udvælge og bringe historier af højeste kvalitet fra specialiserede indholdsleverandører. Altså opdyrke et mediebrand, hvis største fordel er de indholdsbrands, det leverer. Det at specialisere sig i et stofområde og videresælge sine produkter som indhold i andre medier er syndikation af stof og har per definition og tradition ikke nogen høj stjerne i Danmark. Primært fordi redaktioner mener, at det er stof af dårlig kvalitet – hvorfor mener de det? Som bruger vil jeg helst have stoffet leveret af specialiserede og dedikerede mennesker. Det betyder jo ikke, at indholdsniveauet behøver være højt og specialiseret – men bevidstheden om, at det er emneorienterede mennesker, der formidler på mit niveau, er med til at skabe et billede af kvalitet. Måske er det heller ikke brugernes interesse, der holdes i hævd, når syndikeret materiale fravælges. Måske er det idéen om at "vi skal kunne alting selv". Om det er den bedste indstilling, kan diskuteres. De klogeste kender deres egen begrænsning og kan derfor søge viden fra eksperter. Mister man ikke indflydelse på, hvad man bringer i sit medie? Næppe, man bestiller og betaler jo – så indflydelsen kan håndhæves ved at skifte leverandør. Men så skal vi vel dele stoffet med andre medier? Det er nok et spørgsmål om, hvor meget man vil betale for stoffet. Hvad er så fordelene ved at skabe et mediebillede, der består af medieplatforme, der viderebringer et redigeret billede – sammensat af indholdsbrands, der leverer stoffet? Medieplatformene kan fokusere på at redigere og markedsføre sig over for brugerne. Indholdsleverandørerne kan fokusere på at levere stof og markedsføre deres indholdsbrand over for brugere og medieplatforme. Altså kan begge fokusere på det, de er bedst til. For medieplatformen er det en klar fordel. Man kan lynhurtigt justere sig til de trends, der opstår hos brugerne, samtidigt med at man leverer høj kvalitet inden for de områder, man vælger at bringe. Man kan markedsføre sig i kraft af de indholdsbrands, man viderebringer på sin platform. Samtidigt kan medieplatformene knytte sig bedre til sine brugere ved at bruge de samme indholdsbrands, som brugerne kender og har knyttet sig til. F.eks. kan et samarbejde mellem en månedlig udgivelse, der har specialiseret sig, få et dagligt vindue i en avis eller et elektronisk medie. En daglig avis kunne få sig et vindue mod brugerne ved at levere nyheder til radio. Fremtidens nye medier vil ikke knytte indholdet til den platform, de distribuerer indholdet på. De vil vide, at deres platform er en selvstændig vare, som tilbyder et redigeret kig på verden. Deres indhold er en selvstændig vare, der tilbyder indsigt i eller nyheder fra et specialiseret stofområde. Altså kan alle syndikere det, de er bedst til – og levere det til enhver platform, der vil købe det. Enhver platform kan købe frit ind og i den blanding af stof skabe sin position på markedet. Ved at stræbe efter denne model vil danske medier emulere brugernes adfærd og dermed kunne knytte sig langt bedre til de danske mediebrugere. Måske kunne medieplatforme ligefrem opnå den loyalitet, som er så dalende for tiden.